Bagsideteksten på Sabitha Söderholms ”Månens urt” fra 2022 lyder i en henvendelse til læseren: ”Bogen her er skrevet til dig, der befinder dig midt i sorgen, og til dig, der står i nærheden af den. Den er brudstykker fra min sorg til din, den er skrevet af kærlighed. Jeg håber, du vil finde trøst ved at læse. Sørg som du vil, sørg som du kan. Jeg vil love dig dette; hjertet er helt og ikke gået i stykker”.
Herefter inviterer den omsorgsfulde bog ind i sorgfulde og naturnære brudstykker, hvor det fortællende jeg i korte prosatekster og lyrik fremskriver det sorgens rum, hun mødte efter at have mistet en kærlighedsrelation til selvmord. Det er en påtrængende sorg, der til en start slog hendes krop i stykker, og som med tiden bliver et vilkår i livet: ”Sorgen læner sig ind over mig, når jeg står foroverbøjet hen over krukkerne. Den er lige her, ved siden af alt andet.” (s. 17). For sådan er sorgen, ved siden af alt andet, hele tiden. Så når velmenende mennesker efter tre måneder mener, hun skal komme videre, holder hun fast i sorgen, for den er kærlighed, lige som den er ”liguster, sort og bitter” (s. 22).
135053015
Naturen er overalt i teksterne, som lindring og trøst i form af nærvær, tryg genkommenhed og sansninger, og som giftige bær, som lægeurter og hele tiden valmuer, der er månens urt og som fortælleren smider frø fra ud i mosen i barndommens skov, hvor den elskede hængte sig. Han var som månen, lysende og langt væk, og han elskede birkeste.
Der er erindringsstykker om fortættede øjeblikke med den elskede (med psykedeliske svampe, angstsvedige hænder og lysende nætter) og en lavpraktisk tekst om at få adgang til deres ejendele i Pelican Self Storage. Til slut i samlingen væver fortælleren et sørgeslør af valmuer og kobbertråd, der skal falde fra bøgetræerne, ud over kysten og lyses op af månen.
”Månens urt” er smertelig og smuk og fuld af trøst, så menneskelig og selvkærlig i dens accept af sorgen, som den er: stor og brutal og omvæltende. Den minder os om, at vi kan lave vores egne ritualer i sorgen og være i den på vores egen måde.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Månens urt"