Den grafiske roman blev for alvor etableret med den amerikanske tegneserieskaber Will Eisners ”A Contract with God” (1978) (”En kontrakt med Gud”, 1979), som han gav undertitlen ”a graphic novel”. Eisner er også en af de tegneserietegnere, som Spiegelman selv har fremhævet som en inspirationskilde. En anden amerikansk grafisk roman er Chris Wares ”Jimmy Corrigan: The Smartest Kid on Earth” fra 2000 (”Jimmy Corrigan: Den klogeste dreng i verden”, 2010), som blandt andet – ligesom man ser det i ”Maus” – handler om forfatterens forhold til hans far.
Andre skabere af grafiske romaner med biografisk afsæt er den iransk-franske Marjane Satrapis tobindsværk om hendes barndom, ”Persepolis” (2000-2003), og den franske tegneserietegner David B.s personlige beretning om at have en bror med epilepsi, ”L’ascension du haut mal” (1996-2003) (”Det store onde”, 2006). Franske Pascal Crocis grafiske roman ”Auschwitz” fra 2005 bygger ligesom ”Maus” også på en historie om at være jøde i en kz-lejr.
Med sin fortælling baseret på sin fars oplevelser under 2. Verdenskrig er Art Spiegelman også del af den såkaldte vidnesbyrdlitteratur. Kendte eksempler på forfattere, der overlevede holocaust og bærer vidnesbyrd om det i deres bøger, er Primo Levi, Elie Wiesel og Paul Celan.
Joseph Moncure Marchs ”Den vilde fest”, som Art Spiegelman illustrerede i midten af 1990’erne, indskriver sig i den litteratur, der skildrer de brølende 1920’ere i et USA præget af fremgang og ny seksuel frigørelse. Den amerikanske forfatter F. Scott Fitzgeralds roman ”The Great Gatsby” fra 1925 (”Den store Gatsby”, 1948) er et andet eksempel på en tragisk kærlighedshistorie, der udspiller sig i New York i de vilde 1920’ere præget af dekadence, overflod og jazzmusik. Det eksperimenterende og erotiske i det fortællende langdigt af Moncure March har også inspireret senere forfattere, som William S. Burroughs fra den såkaldte beatgeneration. Burroughs, der blandt andet er kendt for romanen ”Naked Lunch” fra 1959 (”Nøgen Frokost”, 1967) har udtalt, at digtet ”The Wild Party” var en af grundene til, at han ønskede at blive forfatter.