Art Spiegelman

Itzhak Avraham ben Zeev Spiegelman, som siden blev kaldt Art Spiegelman, blev født i Stockholm i 1948. Hans forældre var polskfødte, jødiske flygtninge, der under 2. Verdenskrig mirakuløst overlevede udryddelseslejren Auschwitz. Det meste af deres familie, inklusive deres førstefødte søn, døde under krigen. I 1950 flyttede den lille Archie med sine forældre til USA og slog sig ned i New York-bydelen Queens. Som barn udviste han et stort kunstnerisk talent, og hans virke som tegneserietegner begyndte allerede i teenageårene. Fra 1965-68 studerede han kunsthistorie og filosofi på et universitet i New York, men droppede ud, da hans mor begik selvmord.

Art Spiegelman var i 1970’erne del af det avantgardistiske tegneseriemiljø i New York og med til at skabe antologien ”Arcade”. Hans første tegneseriestriber med jøderne som mus og nazisterne som katte, inspireret af forældrenes holocausthistorie, blev sammen med historien ”Prisoner on the Hell Planet”, der forsøgte at forstå moderens selvmord, trykt i bogen ”Breakdowns” (1977). Samme år blev Art Spiegelman gift med den franskfødte designer Françoise Mouly. I 1980 startede de det eksperimenterede tegneseriemagasin Raw. De følgende år fik de to børn sammen.

Første del af Art Spiegelmans grafiske roman ”Maus” udkom i 1986 og blev hurtigt anset for at være et hovedværk inden for genren og et vigtigt bidrag til holocaustskildringen. Fra 1993 var Spiegelman tilknyttet tidsskriftet The New Yorker som skribent og illustrator og skabte her flere ikoniske forsider. I 1994 illustrerede han et fortællende langdigt af Joseph Moncure March, ”The Wild Party”. Han forlod i 2003 sit job på The New Yorker for at hellige sig arbejdet med ”In The Shadow of the No Towers”, der udkom i 2004 og skildrer terrorangrebet i New York 11. september og dets politiske konsekvenser.

I 2006 bidrog Spiegelman til debatten om karikaturtegninger og ytringsfrihed med et essay i Harper’s Magazine ledsaget af en gengivelse af de omdiskuterede tegninger. Ifølge Spiegelman var det vigtigt at afmystificere tegningerne ved at vise dem frem og tolke på dem: ”En åben diskussion fremmer forståelse, mens en undertrykkelse af tegningerne tilskriver dem alt for stor indflydelse.” (Martin Burcharth: Et amerikansk vovestykke: Muhammed på tryk. Information, 2006-05-16).

Den grafiske roman i to dele, ”Maus I: A Survivor’s Tale: My Father Bleeds History” (1986) og ”Maus II: A Survivor’s Tale: And Here My Troubles Began” (1991) (”Maus I: En overlevende fortæller. Min fars lidelseshistorie”, 1987 og ”Maus II: En overlevende fortæller. Og her begyndte mine problemer”, 1992) tager udgangspunkt i Art Spiegelmans egen familiefortælling. Med værket fortæller Spiegelman sine forældres historie fra ungdommen i Polen til jødeforfølgelserne under 2. Verdenskrig, som i 1944 resulterede i, at de endte i Auschwitz-Birkenau. Samtidig skildres forholdet mellem første og anden generation holocaustoverlevende.

26134293

”Maus” er formet som en samtale mellem tegneren og hans far og skifter mellem et nutidsplan i 1980’erne og tilbageblik. I løbet af de to bind udrulles fortællingen om de første år af krigen, forældrenes forgæves forsøg på at redde sønnen Richelieu og deres kamp for overlevelse i kz-lejren. Grusomme og malende episoder beskrives i detaljer og sættes sammen med fortællerens vekslen mellem sorg over de døde, følelsen af at være spøgelsesbarnet, der har stået i skyggen af sin døde bror, og hans til tider grænseløse irritation over farens næsten gnieragtige nærighed, paranoia og racistiske kommentarer.

Bogens billedside består af minimalistiske sort-hvide tegninger og et metaforisk billedsprog, hvor jøderne er mus, de tyske nazister er katte, og polakkerne er grise. Med dette greb lægger Spiegelman sig i forlængelse af både karikaturtegningen og den nazistiske propaganda om, at jøderne skulle udryddes, som de skadedyr, de blev udstillet som. Tegningerne understøtter bogens dialoger, men tilføjer også ekstra detaljer, som når musene er iført grisemasker for at fremstå som polakker uden jødiske aner.

Et andet gennemgående træk i bøgerne er grammatiske fejl i farens udtale, der angiver hans polske ophav, men også indikerer, at sproget næsten er gået i stykker, når det kommer til en beskrivelse af krigens ufattelige ondskab. Endnu et lag i romanen er dens metarefleksion, når fortælleren overvejer, hvordan historien skal fortælles, og hvordan figurerne skal tegnes og fremstilles. ”Maus” blev tildelt en Pulitzerpris i 1992

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Maus"