Art Spiegelman

Itzhak Avraham ben Zeev Spiegelman, som siden blev kaldt Art Spiegelman, blev født i Stockholm i 1948. Hans forældre var polskfødte, jødiske flygtninge, der under 2. Verdenskrig mirakuløst overlevede udryddelseslejren Auschwitz. Det meste af deres familie, inklusive deres førstefødte søn, døde under krigen. I 1950 flyttede den lille Archie med sine forældre til USA og slog sig ned i New York-bydelen Queens. Som barn udviste han et stort kunstnerisk talent, og hans virke som tegneserietegner begyndte allerede i teenageårene. Fra 1965-68 studerede han kunsthistorie og filosofi på et universitet i New York, men droppede ud, da hans mor begik selvmord.

Art Spiegelman var i 1970’erne del af det avantgardistiske tegneseriemiljø i New York og med til at skabe antologien ”Arcade”. Hans første tegneseriestriber med jøderne som mus og nazisterne som katte, inspireret af forældrenes holocausthistorie, blev sammen med historien ”Prisoner on the Hell Planet”, der forsøgte at forstå moderens selvmord, trykt i bogen ”Breakdowns” (1977). Samme år blev Art Spiegelman gift med den franskfødte designer Françoise Mouly. I 1980 startede de det eksperimenterede tegneseriemagasin Raw. De følgende år fik de to børn sammen.

Første del af Art Spiegelmans grafiske roman ”Maus” udkom i 1986 og blev hurtigt anset for at være et hovedværk inden for genren og et vigtigt bidrag til holocaustskildringen. Fra 1993 var Spiegelman tilknyttet tidsskriftet The New Yorker som skribent og illustrator og skabte her flere ikoniske forsider. I 1994 illustrerede han et fortællende langdigt af Joseph Moncure March, ”The Wild Party”. Han forlod i 2003 sit job på The New Yorker for at hellige sig arbejdet med ”In The Shadow of the No Towers”, der udkom i 2004 og skildrer terrorangrebet i New York 11. september og dets politiske konsekvenser.

I 2006 bidrog Spiegelman til debatten om karikaturtegninger og ytringsfrihed med et essay i Harper’s Magazine ledsaget af en gengivelse af de omdiskuterede tegninger. Ifølge Spiegelman var det vigtigt at afmystificere tegningerne ved at vise dem frem og tolke på dem: ”En åben diskussion fremmer forståelse, mens en undertrykkelse af tegningerne tilskriver dem alt for stor indflydelse.” (Martin Burcharth: Et amerikansk vovestykke: Muhammed på tryk. Information, 2006-05-16).

Den grafiske roman i to dele, ”Maus I: A Survivor’s Tale: My Father Bleeds History” (1986) og ”Maus II: A Survivor’s Tale: And Here My Troubles Began” (1991) (”Maus I: En overlevende fortæller. Min fars lidelseshistorie”, 1987 og ”Maus II: En overlevende fortæller. Og her begyndte mine problemer”, 1992) tager udgangspunkt i Art Spiegelmans egen familiefortælling. Med værket fortæller Spiegelman sine forældres historie fra ungdommen i Polen til jødeforfølgelserne under 2. Verdenskrig, som i 1944 resulterede i, at de endte i Auschwitz-Birkenau. Samtidig skildres forholdet mellem første og anden generation holocaustoverlevende.

26134293

”Maus” er formet som en samtale mellem tegneren og hans far og skifter mellem et nutidsplan i 1980’erne og tilbageblik. I løbet af de to bind udrulles fortællingen om de første år af krigen, forældrenes forgæves forsøg på at redde sønnen Richelieu og deres kamp for overlevelse i kz-lejren. Grusomme og malende episoder beskrives i detaljer og sættes sammen med fortællerens vekslen mellem sorg over de døde, følelsen af at være spøgelsesbarnet, der har stået i skyggen af sin døde bror, og hans til tider grænseløse irritation over farens næsten gnieragtige nærighed, paranoia og racistiske kommentarer.

Bogens billedside består af minimalistiske sort-hvide tegninger og et metaforisk billedsprog, hvor jøderne er mus, de tyske nazister er katte, og polakkerne er grise. Med dette greb lægger Spiegelman sig i forlængelse af både karikaturtegningen og den nazistiske propaganda om, at jøderne skulle udryddes, som de skadedyr, de blev udstillet som. Tegningerne understøtter bogens dialoger, men tilføjer også ekstra detaljer, som når musene er iført grisemasker for at fremstå som polakker uden jødiske aner.

Et andet gennemgående træk i bøgerne er grammatiske fejl i farens udtale, der angiver hans polske ophav, men også indikerer, at sproget næsten er gået i stykker, når det kommer til en beskrivelse af krigens ufattelige ondskab. Endnu et lag i romanen er dens metarefleksion, når fortælleren overvejer, hvordan historien skal fortælles, og hvordan figurerne skal tegnes og fremstilles. ”Maus” blev tildelt en Pulitzerpris i 1992

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Maus"

Den amerikanske digter Joseph Moncure Marchs erotiske digterværk ”The Wild Party” (”Den vilde fest”, 2018) fra 1928 fik i 1994 nyt liv med tegninger af Art Spiegelman. Det fortællende langdigt foregår i New York i de sprudlende 1920’ere. Som digtets titel antyder, er scenen for fortællingen en vild fest med drinks og høj musik, dans og efterhånden også sex: ”Blafrende lys og dansende flammer/ forvredne skygger i hvert et kammer/ Festen begyndte at stinke af sex/ hver mand var en trold og hver kvinde en heks” (s. 68). Festen er arrangeret af den blonde stepdanser Queenie og hendes kæreste, Vaudevilleklovnen Burr. De to har et lidenskabeligt, men også giftigt forhold, hvor der også er vold involveret.

54092865

Festen begynder, og et udsnit af deltagerne præsenteres en for en, og det udvikler sig herefter hurtigt til nærmest et orgie. Der udspiller sig også et trekantsdrama med fatale konsekvenser, da Queenie får øje på den høje, mørke Mister Black og ender sammen med ham. I et dramatisk opgør i slutningen af digtet bliver der trukket en pistol og affyret et skud, inden politibetjente stormer ind ad døren for at arrestere den skyldige drabsmand.

Det erotiske har en vigtig plads i digtet, der ved sin udgivelse i 1928 blev forbudt og censureret. Det samme har skildringen af Manhattan i slutningen af 1920’ere i tiden op mod Wall Street-krakket i 1929. Joseph Moncure Marchs tekst indeholder en udpensling af begæret og jalousiens voldsomhed og er med sit eksplicitte indhold af stoffer og alkohol, sex og vold blevet et kultværk. Digtet er også blevet læst som en hyldest til jazzmusikken, festen og alt det sanselige i livet.

Bogens tegninger af Art Spiegelman er holdt i sort, hvid og grå. Illustrationerne er også kendetegnet ved en særlig skraveringsteknik, der er med til at skabe dybde til figurerne, som nærmest fremstår som hugget i sten eller udskåret i træ. Bagerst i den danske udgave af bogen finder man den engelske originaltekst sammen med Art Spiegelmans første skitsetegninger til digtet.

Joseph Moncure Marchs digt dannede i 1975 grundlag for en film. Digtet er også to gange blevet omskabt til musicals.

Grafiske romaner er sammenhængende og ofte komplekse tegneseriefortællinger, hvor figurerne også udvikler sig mere, end man typisk ser det i traditionelle tegneserier. Selvrefleksion og en blanding af selvbiografisk materiale og fiktion er ligeledes ofte et træk ved genren. Et sådant værk er Art Spiegelmans ”Maus”, hvor han fortæller sin jødiske families traumatiske historie under 2. Verdenskrig og samtidig skildrer den effekt, det har haft på hans eget liv. Det at være anden generations overlevende, med alt hvad det indebærer af sorg og skyldfølelse, er et af værkets temaer. Et andet er fordomme og stereotyper. Det udfolder Spiegelman med et billedsprog, der læner sig op ad både karikaturtegningen og dyrefablen, når han lader nazisterne jage og dræbe de jøder, som i bogen er mus.  

I 2015 forklarede Spiegelman, at satiretegninger og tegneserier repræsenterer en umiddelbar form for kommunikation, fordi de virker på samme måde som hjernen: ”Vi tænker i små, enkle billeder og små udbrud af sprog. Det er meget komprimeret, og ofte er de bedste ting, der sker i tegneserien, meget komprimeret og kogt ned, og man må folde dem ud igen i sit hoved, siger Spiegelman. Disse komprimerede billeder gør indtryk, og hvis det indtryk er kalibreret rigtigt, kan det overvinde sine racistiske rødder. ”Maus” har sit udgangspunkt i racisme, ikke kun min fars historie, men ved at bruge en gnaver som symbolet for jøder og nazisterne som rovdyrsagtige katte (…) Der er en form for fornærmelse indbygget i det. Der er arbejdet med det. Det er ikke bare slugt og genbrugt.” (Christian Monggaard: ’Jeg spiser, jeg sover, jeg knepper, jeg udtrykker mig’. Information, 2015-06-10).

Både metarefleksion om bogprojektet og humor kendetegner også ”Maus”. Det kommer f.eks. til udtryk i tegnerens overvejelse, om hans franske kone skal tegnes som en frø eller måske som en kanin eller en hund. Hun ender dog med selv at påpege, at hun skal tegnes som en mus, da hun er konverteret til jødedommen. Med Spiegelmans livfulde illustrationer til ”Den vilde fest” – et narrativt langdigt på vers af Joseph Moncure March – fik værket et nyt udtryk. Digtet er en hyldest til jazzens rytmer og til livet, men er også en skildring af et orgie, der ender fatalt.  

Den grafiske roman blev for alvor etableret med den amerikanske tegneserieskaber Will Eisners ”A Contract with God” (1978) (”En kontrakt med Gud”, 1979), som han gav undertitlen ”a graphic novel”. Eisner er også en af de tegneserietegnere, som Spiegelman selv har fremhævet som en inspirationskilde. En anden amerikansk grafisk roman er Chris Wares ”Jimmy Corrigan: The Smartest Kid on Earth” fra 2000 (”Jimmy Corrigan: Den klogeste dreng i verden”, 2010), som blandt andet – ligesom man ser det i ”Maus” – handler om forfatterens forhold til hans far.

Andre skabere af grafiske romaner med biografisk afsæt er den iransk-franske Marjane Satrapis tobindsværk om hendes barndom, ”Persepolis” (2000-2003), og den franske tegneserietegner David B.s personlige beretning om at have en bror med epilepsi, ”L’ascension du haut mal” (1996-2003) (”Det store onde”, 2006). Franske Pascal Crocis grafiske roman ”Auschwitz” fra 2005 bygger ligesom ”Maus” også på en historie om at være jøde i en kz-lejr.

Med sin fortælling baseret på sin fars oplevelser under 2. Verdenskrig er Art Spiegelman også del af den såkaldte vidnesbyrdlitteratur. Kendte eksempler på forfattere, der overlevede holocaust og bærer vidnesbyrd om det i deres bøger, er Primo Levi, Elie Wiesel og Paul Celan.

Joseph Moncure Marchs ”Den vilde fest”, som Art Spiegelman illustrerede i midten af 1990’erne, indskriver sig i den litteratur, der skildrer de brølende 1920’ere i et USA præget af fremgang og ny seksuel frigørelse. Den amerikanske forfatter F. Scott Fitzgeralds roman ”The Great Gatsby” fra 1925 (”Den store Gatsby”, 1948) er et andet eksempel på en tragisk kærlighedshistorie, der udspiller sig i New York i de vilde 1920’ere præget af dekadence, overflod og jazzmusik. Det eksperimenterende og erotiske i det fortællende langdigt af Moncure March har også inspireret senere forfattere, som William S. Burroughs fra den såkaldte beatgeneration. Burroughs, der blandt andet er kendt for romanen ”Naked Lunch” fra 1959 (”Nøgen Frokost”, 1967) har udtalt, at digtet ”The Wild Party” var en af grundene til, at han ønskede at blive forfatter.