Den amerikanske digter Joseph Moncure Marchs erotiske digterværk ”The Wild Party” (”Den vilde fest”, 2018) fra 1928 fik i 1994 nyt liv med tegninger af Art Spiegelman. Det fortællende langdigt foregår i New York i de sprudlende 1920’ere. Som digtets titel antyder, er scenen for fortællingen en vild fest med drinks og høj musik, dans og efterhånden også sex: ”Blafrende lys og dansende flammer/ forvredne skygger i hvert et kammer/ Festen begyndte at stinke af sex/ hver mand var en trold og hver kvinde en heks” (s. 68). Festen er arrangeret af den blonde stepdanser Queenie og hendes kæreste, Vaudevilleklovnen Burr. De to har et lidenskabeligt, men også giftigt forhold, hvor der også er vold involveret.
54092865
Festen begynder, og et udsnit af deltagerne præsenteres en for en, og det udvikler sig herefter hurtigt til nærmest et orgie. Der udspiller sig også et trekantsdrama med fatale konsekvenser, da Queenie får øje på den høje, mørke Mister Black og ender sammen med ham. I et dramatisk opgør i slutningen af digtet bliver der trukket en pistol og affyret et skud, inden politibetjente stormer ind ad døren for at arrestere den skyldige drabsmand.
Det erotiske har en vigtig plads i digtet, der ved sin udgivelse i 1928 blev forbudt og censureret. Det samme har skildringen af Manhattan i slutningen af 1920’ere i tiden op mod Wall Street-krakket i 1929. Joseph Moncure Marchs tekst indeholder en udpensling af begæret og jalousiens voldsomhed og er med sit eksplicitte indhold af stoffer og alkohol, sex og vold blevet et kultværk. Digtet er også blevet læst som en hyldest til jazzmusikken, festen og alt det sanselige i livet.
Bogens tegninger af Art Spiegelman er holdt i sort, hvid og grå. Illustrationerne er også kendetegnet ved en særlig skraveringsteknik, der er med til at skabe dybde til figurerne, som nærmest fremstår som hugget i sten eller udskåret i træ. Bagerst i den danske udgave af bogen finder man den engelske originaltekst sammen med Art Spiegelmans første skitsetegninger til digtet.
Joseph Moncure Marchs digt dannede i 1975 grundlag for en film. Digtet er også to gange blevet omskabt til musicals.