Genrer og tematikker

Mange tematikker flettes sammen i Nanna Storr-Hansens digte, og om det, der inspirerer hende, fortæller hun: ”Jeg finder inspiration i mange forskellige ting. Det danner som regel et netværk, jeg ikke helt kan overskue og som skifter fra tid til anden. I øjeblikket består netværket af vulkaner, bagværk, geologi, slægtskab, penge og den spirende dystopi, vi lever i, som er Danmark. Jeg bliver også inspireret af internettet, musik, bøger, billedkunst og film, astrologi, sex, youtube, mine nærmeste, min cyklus, at rejse, at gå, kritisk teori, at være alene, at være fuld, at være sårbar, i sorg, at være forelsket, at være vred.” (Karen Fjordside Pontoppidan: Interview med forfatteren. Forfatterweb, januar 2019).

Klimakrise og kvindekrop forbindes som tema for Nanna Storr-Hansens digtning, og om dette har hun fortalt: ”[…] jeg har savnet litteratur, der beskæftiger sig med kvindekroppen og samtidig har et perspektiv på omgivelserne. Sammenkoblingen af intimitet og økologi, at man kan skrive om forelskelse i et økologisk perspektiv […]” (Lise Garsdal: Nanna Storr-Hansen: Verden findes, før vi giver den sprog. Politiken, 2017-03-10).

Den måde, klimaet og kroppen tematiseres på, har en aktivistisk karakter, og mange af digtene synes at have et feministisk eller vegansk ærinde. Feminismen viser sig blandt andet som en insisteren på den seksuelle kvindekrops berettigelse, mens et vegansk perspektiv særligt kommer til udtryk i de digte, hvor mennesket fratages sin position som hævet over sine omgivelser.

Nanna Storr-Hansen arbejder med at lade digtenes tematikker, sprog og form spille sammen. Om konkrete digte fra ”Spektakel” har hun eksempelvis sagt: ”De tekster, som taler meget om solen, skulle ikke stå øverst på siden, hvor solen hører til, de skulle stå nederst, være jordbundne.” (Lise Garsdal: Nanna Storr-Hansen: Verden findes, før vi giver den sprog. Politiken, 2017-03-10).

Sproget udfordrer en sproglig logik ved at være overraskende og kreativt og søge grænserne for, hvad der almindeligvis regnes for meningsfuldt sprogbrug. Via deres grafiske udtryk søger digtene at sige noget mere end det, der kan siges med sprog. Om dette har Nanna Storr-Hansen fortalt: ”Jeg var meget optaget af at komme væk fra den tankegang, alt er tekst, alt er sprog. Det vestlige paradigme med: Her har vi sproget, og så går vi ud og benævner verden, og så findes den. Naturen og alt det, vi kalder det materielle, har jo en historie, før vi går ud og omtaler det.” (Lise Garsdal: Nanna Storr-Hansen: Verden findes, før vi giver den sprog. Politiken, 2017-03-10).

Fordi digtene opererer med tema, sprog og form på en sådan måde, kan forfatterskabets gennemgående stil kaldes aktivistisk – den bidrager til digtenes måde at skubbe de til de konventioner, man normalt forbinder med klassisk lyrik, på.