Mimosa

Citat
”at sanse er mit arbejde/ at sanse er mit arbejde/ kroppen vil blive suspenderet/ sproget vil blive suspenderet/ jeg ligger helt stille/ i en drøm:/ I sense the world as we know it/ is dissolving/ I sense a beautiful catastrophe/ mærker halen slå mod/ mit overskæg/ alle vil blive kunstnere/ alle vil blive kunstnere/ vi ligger ned og føler og sanser/ i store rum/ der ligner bægre […]”


”Mimosa”, s. 47.

”Mimosa” (2018) er Nanna Storr-Hansens anden digtsamling. Digtene er inddelt i kapitlerne ”ØEN SLAYER”, ”BBY” og ”TEEN AGE”, og førstnævntes ordspil over Adam Oehlenschläger antyder, at der i ”Mimosa” er tale om en helt anden jordnær lyrik end i klassisk digtning. F.eks. hedder det et sted: ”vi lægger lort i kummerne/ vi skiller os af med hud i badene” (s. 13). Krop, krisebevidsthed, natur og søgen efter omsorg er centrale temaer i samlingen.

En økologisk bevidsthed præger digtene, hvilket blandt andet kommer til syne ved naturbesjælinger. Herved tilegnes naturen et eget liv uafhængigt af mennesket. F.eks. spekulerer jeget over, ”om sandet kunne passe på os/ om det hvirvlede om sig med egne meninger” (s. 11). At sandet – dvs. naturen – ikke er til for mennesket, gøres klart med ordene: ”sandet behøvede ikke vores livstegn” (s. 17).

54207271

Også menneskekroppen tildeles en berettigelse i verden, og særligt i ”BBY” er kroppen i fokus. Men hvor naturen fremstod uafhængig af mennesket, synes menneskekroppen modsat afhængig af naturen. I et digt beskrives kroppen f.eks. gennem sammenligninger med naturfænomener – som om en beskrivelse ellers ville være umulig: ”hans krop er en klippe/ den mineralske fæstning jeg stryger/ med mine hænder sår marker/ på hans mave og arme en mark” (s. 54).

Sprogligt er ”Mimosa” eksperimenterende – særligt i ”TEEN AGE”. F.eks. får digtene et ekstra betydningslag, ved at engelske og danske ord blander sig. Disse sprogsammenstød opfordrer til oplæsning, og på den måde rækker ”Mimosa” ud over bog- og skriftformatet. Det samme sker i samlingens afsluttende digte, som alle indledes med ordene ”Den økologiske stemme”, og f.eks. fortsættes med ”tutorial” (s. 83) og ”how/ to” (s. 85). Her mimer ”Mimosa” mere noget a la en Youtube-vejledningsvideo, og således udfordrer digtene klassiske lyrikkonventioner.

Mimosa er også navnet på en berusende drink og en blomst og minder om det græske ord for efterligning ”mimesis”. Storr-Hansens digte er som titlen – de skaber ’berusende’ billeddannelser og mimer lyrikfremmede formater.