optage hende.
Måske var det et anfald af sentimentalitet. I et forsøg på at
redde hende, måske, på samme måde som jeg længe troede jeg
kunne redde mig selv ved at skrive alting ned.
I virkeligheden tror jeg jo stadigvæk på det.”
Gustav Valdemar Strange er født i 1992, uddannet fra Forfatterskolen i 2022 og debuterede i 2024 med digtsamlingen ”Til alle dem der vil forlade mig”. I bogens pressemateriale fortæller han, at bogen især handler om hans far, og at bogen er inspireret af hans egen private historie: ”Min far døde i 2018, og i perioden efter skrev jeg rigtig meget. I begyndelsen var jeg ikke optaget af, hvad jeg skrev om, men så kunne jeg se, at det handlede om mit forhold til min far. Kort tid efter lagde jeg teksterne fra mig i to år. Det føltes for privat og for sårbart.” (Gyldendal: Til alle dem der vil forlade mig. Gyldendal, 2024-08-15).
Han skrev i stedet på alt muligt andet, men blev ved med at vende tilbage til de tekster. Der var altså ingen vej udenom: ”Arbejdet måtte fortsætte. Og det blev så en atypisk sorgbog, kan man kalde den, da den beskæftiger sig med en sorg, der er mærkeligt fraværende. Jeget forventer sorgens komme, men den udebliver, og når den viser sig, er den ikke ren, men mudret. Der er noget urent trav i sorgen pga. de komplekse relationer.” (Gyldendal: Til alle dem der vil forlade mig. Gyldendal, 2024-08-15). Det er imidlertid ikke lig med, at bogen ikke også er fiktion, for i dag er forfatteren langt fra de frustrerede og vrede følelser, han havde engang: ”Men jeg står ved, at jeg stadig blotter mig. Bordet fanger. Det kan jeg li’ at det gør, for så har jeg sværere ved at skjule mig.”
Hele debutbogen ”Til alle dem der vil forlade mig” er altså på samme tid præget af en indadvendt skam og sårbarhed og en længsel efter at råbe den ud i verden, så alle kan høre det. Udover forholdet til faderen beskriver debutbogen derfor også digterjeget og forfatterens ofte vanskelige opvækst i provinsen, lidt udenfor Silkeborg; den beskriver livet på et kollegie i København med fester, venner og en anden seksualitet end den, der er flest af; og den beskriver savnet til en mor, der efter farens død finder sig selv og lever sit andet liv, uden at der rigtig er plads til det digterjeg, der måske er voksen, men stadigvæk hendes søn.