I både “Udsendingen” og “En isbjørns erindringer” berører Yoko Tawada miljøet og klimaforandringerne, et tema, der er blevet stadig mere fremtrædende inden for litteraturen. Andre forfattere, der har berørt dette tema, er den amerikanske forfatter Margaret Atwood i MadAddamtrilogien (2003-2014), som skildrer en dystopisk fremtidig verden, hvor klimaforandringer har forandret menneskets levevilkår og muligheder. Det har skabt en ny virkelighed med bioterrorister, religiøse økoaktivister og højtudviklet genmodificering. Det samme gør den danske forfatter Theis Ørntoft i digtsamlingen “Digte” (2014), hvor han skriver om, hvordan undergangen er nær, hvor samfundet og klimaet er kørt af sporet, og om, hvordan vi har misbrugt naturen på vores planet (se Forfatterweb om klimalitteratur).
Yoko Tawadas ofte mystiske og surrealistiske universer har også paralleller til forfattere som Haruki Murakami, som i “Efter skælvet”, 2008, skriver om naturkatastrofer i Japan i seks futuristiske noveller. Ifølge Thomas Behrmann fra Litteratursiden har Japan i mange årtier været nært forbundet med katastrofescenarier, fra atombomber til massive ødelæggelser til kraftværksulykken i Fukushima. Det har ifølge skribenten sat sine spor i populærkulturen.
Ifølge New York Times blev Yoko Tawada i sine studieår i Hamborg meget inspireret af forfattere som Gertrude Stein, Jorge Luis Borges, Walter Benjamin og ikke mindst Paul Celan, hvis poesi efter sigende blev en model for hendes egen antinationalistiske tilgang til sprog og oversættelse (Julian Lucas: The Novelist Yoko Tawada Conjures a World Between Languages. The New Yorker, 2022-02-21).