Udsendingen

Citat
“På grund af børnenes overdødelighed ville det være meget mere på sin plads at fejre hver eneste dag, de ikke døde. I stedet for at fejre Mumeis fødselsdag en gang om året havde han lyst til at fejre den hver årstid. Han ville fejre den, når endnu en vinter var gået, uden at nogen af børnene havde fået frostskader. Og når de gik efteråret i møde efter at have overlevet endnu en brændende hed sommer.”


“Udsendingen”, s. 118. Oversat af Mette Holm.

Den dystopiske fremtidsfortælling “Kentoushi”, 2014 (“Udsendingen”, 2021) foregår i Japan, hvor Jorden er blevet uigenkaldeligt forurenet efter en miljøkatastrofe. Mange dyr og planter er døde, og børneoverdødeligheden er meget høj. De børn, der lever, har typisk en række sygdomme i deres fordøjelsessystem. De kan ikke optage calcium, og deres tænder falder ud. En af de syge børn er Mumei, som bor hos sin oldefar, Yoshiro.

Mens den unge generation er svækkede og syge, er den gamle generation omvendt sunde og stærke og bliver meget gamle – mange over hundrede år, hvilket også er tilfældet for Yoshiro. De lader ikke til at blive påvirket af miljøkatastrofen.

38827693

Efter miljøkatastrofen har Japan isoleret sig fra omverdenen, og al snak om udlandet er forbudt, ligesom det er forbudt at bruge engelske ord, hvilket har gjort sproget fattigere. Yoshiro, der er forfatter, gør alt, hvad han kan, for at passe på Mumei og finde mad, som han kan tåle at spise. Han bekymrer sig om sit oldebarns fremtid og frygter hans nærtforestående død. Samtidig rekrutterer de i Japan i al hemmelighed intelligente børn til et internationalt projekt i udlandet, der skal undersøge, hvad børnene fejler – disse børn kaldes “de udsendte”.

Marika, Yoshiros tidligere kone, ser straks, at Mumei vil være en oplagt kandidat til programmet, men hun ønsker ikke at nominere ham, fordi det ville betyde, at Mumei og Yoshiro skulle adskilles. Men samtidig svækkes Mumei kontinuerligt, og han må gå til regelmæssige børneundersøgelser for at få sin syge krop undersøgt for ødelagte celler.

“Udsendingen” skildrer et samfund, der på én gang foregår i fremtiden, men på samme tid forekommer meget tilbagestående. Internettet er forsvundet, børnedødeligheden er tårnhøj, og al form for internationalisering er forbudt. På den anden side er nogle af nutidens strømninger forstærket i dette fremtidssamfund: Solenergi er vidt udbredt, og kønsskifte er noget, de fleste borgere oplever et par gange i deres liv. Trods historiens alvorlige ramme skildrer Yoko Tawada de omsiggribende konsekvenser ved en miljø- og klimakatastrofe i et udramatisk og let sprog.