Tre oplagte forfatterskaber at sammenligne Malte Tellerup med er Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. De er fælles om at behandle naturen, livet på landet og landbrugets udvikling – f.eks. i Hans Otto Jørgensens ”Ida og Axel-trilogien” fra 2007 og i Jens Smærup Sørensens ”Evigt i tiden” fra 2023. Hans Otto Jørgensens ”Dead man walking” fra 2016 tematiserer, hvordan samtidens industrilandbrug ødelægger både naturen, dyrene og forholdene for landmændene, og Jørgensen og Tellerup skriver også begge om maskulin identitet.
Hos Tellerup står kritikken af det heteronormative maskuline ideal – og rammerne for queeridentitet – centralt, og her er der paralleller til f.eks. Thomas Korsgaard i ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”, Glenn Bech i ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, Gry Stokkendahl Dalgas i ”Det er herfra jeg vil begynde at tale” samt Leonora Christina Skov i ”Den, der lever stille”. Queer-perspektivet udfoldes også i franske Édouard Louis’ ”Færdig med Eddy Bellegueule”, der er en beretning om at vokse op i et fattigt fransk landsbymiljø som mønsterbryder og homoseksuel.
”Markløs” ligner bl.a. Tomas Espedals ”Gå” og Tove Janssons ”Sommerbogen”, der alle har rejsen, kærligheden til naturen og en kritik af det moderne liv som omdrejningspunkt. I ”Gå” forlader hovedpersonen Tomas sin elskede og vandrer ud i verden for at vende det moderne liv ryggen og reflektere over sit liv. Med afsæt i den unge Sophias sommerferie i Skærgården skildrer ”Sommerbogen” den moderne verdens ødelæggelse af naturen, hvor det vilde indkapsles og naturens balance trues.
Med ”Spræng fabrikken” skriver Malte Tellerup sig ind i den aktuelle klimalitteratur, der bl.a. også tæller Kristina Stoltz’ ”For evigt”, der har natur, klima og familiære svigt som centrale temaer. Kim Blæsbjerg udgav i 2023 romanen ”De bedste familier” om Cheminova, men imens ”Spræng fabrikken” handler om tre klimaaktivister, der sprænger Cheminova, er afsættet for Blæsbjergs roman etableringen af fabrikken i Vestjylland i 1950’erne med blik for efterkrigstidens udvikling inden for industri, økonomi, kvindefrigørelse og seksualitet. Samtidig giver den et indblik i, hvorfor kemifabrikken ikke for længst er blevet forbudt. ”Mestrene” skriver sig ind i sportsgenren, der i forvejen befolkes af bl.a. Hans-Jørgen Nielsens ”Fodboldenglen” og Jørgen Leths ”Sportsdigte”.