Markløs

Citat
”Måske er vi enige, mig og markerne? Vi savner omsorg. Eller hvad ved jeg om det? Pleje mangler de. (…) Jeg smiler, men prøver at lade være med at definere, vil gerne sætte pris på den åbenhed, her er. Den sårbarhed, den ene gang da far rigtigt holdt om mig. Jeg lægger mærke til, at der i kransen af flere marker står buske som tjørn, slåen og ene. Vækster, som gør langsomme tilnærmelser mod skov.”
”Markløs”, s. 52.

Malte Tellerups debutroman ”Markløs” fra 2017 bliver fortalt af 26-årige Malte, der er på besøg hos sin far i Søfælde på Fyn for at hjælpe ham med at bygge en mur i haven. I løbet af byggeriet får far og søn arbejdet sig lidt ind på hinanden, men alle de familiære konflikter bobler også under overfladen og kommer særligt frem i Malte under farens og konens 60-års fødselsdag. Alle de undertrykte følelser, den knoldede og bøvede maskulinitet og de implicitte forventninger bliver for meget for Malte, og dagen efter drager han og den 2,5 år yngre bror Emil på vandretur tværs over Fyn mod den lille flække Tellerup, hvor deres oldefar i sin tid kom i pleje, og som kom til at lægge navn til familien.

52934508

Det centrale i romanen er brødrenes vandring. ’Markløs’ betyder at gå over en mark uden at følge en sti, og i romanen bliver det symbol på den vandring, brødrene foretager sig – hen over Fyn og ad kringlede kroge ind i en bedre forståelse af sig selv, hinanden og familien i det hele taget.

”Markløs” skriver sig ind i den klassiske dannelsesroman, hvor de unge mænds rejse tværs over Fyn giver anledning til at få en større forståelse for det, der mest afgørende har formet deres liv: naturen, lokalmiljøet, opvæksten og forældrenes skilsmisse. I romanen er kontrasterne i højsædet. På den ene side er der det alt for kontrollerede: de ’oppløjede firkanter’, de pesticidsprøjtede marker, hvor det hele er udnyttet til mindste millimeter, og på den anden side alle de forladte landbrug og huse, hvor den vilde natur tager over. Malte identificerer sig med den undertrykte, pesticidtæmmede natur. Som akademiker og queer i en familie præget af primært hårdt- og håndarbejdende mænd føler han sig misforstået og kuet, og han har et horn i siden på det maskuline fællesskab, som han ikke føler giver plads til reel omsorg og intimitet.

Romanen kan læses som et sindbillede på, hvordan det står til i naturen, i udkantsdanmark og i familierelationerne lige nu. For at give sprog til udkantsdanmark gengives samtaler på fynsk dialekt, mens sproget i romanen i øvrigt er præget af korte, beskrivende sætninger – ofte med et poetisk anstrøg.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Markløs"