Maleri af nøgen kvinde
Nu de femme. Emilie Othon Friesz, 1923. SMK Open

Kroppen i litteraturen

Intro

Kroppen er omdrejningspunkt og primært interesseområde for megen ny litteratur. Vi har samlet en række portrætter af både nye og ældre forfattere, der bruger kroppen, udforsker den, beskriver, afskriver og hylder den. Tag din krop med hen i sofaen og fordyb dig i litteratur om kroppen. God fornøjelse!

Et ansigt til Emily

Asta Olivia Nordenhof både imponerer og forstyrrer med et værk, der overskrider gængse opdelinger af privat og offentligt, biografi og fiktion, krop og tekst. Hun skriver tekster med sin krop og sin ungdom, det er både ømt og ligefremt, og det fortsætter ud over bogomslaget. I antologier, på sin blog og med sin debutbog ”Et ansigt til Emily” fra 2011 skriver hun om sorg, krop og begær i en afsøgning af, hvordan der kan opstå intimitet på tværs af afstande.