Det postkoloniale perspektiv, som ”Andre hunde” fremskriver, deler Rasmus Theisen med en lang række både internationale og danske forfattere. Sofi Oksanens ”Renselse” (2010) og ”Stalins køer” (2011), Salman Rushdies ”Midnatsbørn” fra 1982 og Chinua Achebes ”Alt falder fra hinanden” fra 1958 behandler på forskellige måder Estlands, Indiens og Nigerias koloniale historier. I Jakob Ejersbos Afrika-trilogi og flere af Eva Tinds værker ligger vægten på spørgsmål om oprindelse, tradition og magtforhold, lige som Naja Marie Aidt og Mette Moestrup har holdt et fast blik på forholdet mellem Grønland og Danmark i deres digtning og virke.
Andre danske forfattere, der skriver om og fra Grønland, er for eksempel Kim Leine, der gennem sit forfatterskab er vendt tilbage til Grønland både i nutiden og i fortiden, i ”Tunu” (2009) med fortællingen om livet i en lille bygd i Østgrønland og i den store trilogi om Grønlands historie: ”Profeterne i Evighedsfjorden” (2012), ”Rød mand/sort mand” (2918) og ”Efter åndemaneren” (2021). Iben Mondrup skriver i flere af sine værker om og fra Grønland og har i ”Tabita” fra 2020 belyst den danske kolonimagt i Grønland.
Da Niviaq Korneliussen i 2014 udgav ”HOMO sapienne”, udkom den på dansk og grønlandsk på samme tid. Som Mette Moestrup skriver i bogens forord, så ”varsler (hun) et længe ventet generationsskifte inden for den grønlandske romankunst, samtidig med at hun bliver en markant stemme i den nye, danske litteratur” (Forord, ”HOMO sapienne”). Her er altså en forfatter, der skriver om Grønland indefra – ikke som en udefrakommende dansker.
Andre forfattere, der har skrevet om og fra Mols, er blandt andre digter Inger Christensen, som sammen med Poul Borum i en periode boede i det hus ved Knebel Vig, som senere blev Rasmus Theisens barndomshjem. Her skrev hun sin debutdigtsamling ”Lys”, og i digtet ”Grå dis” fra samlingen ”Græs” (1963) står ”Grå dis over Knebel vig./ Skjult dirrende knive./ På dette næsten tilfældige sted/ som næsten tilfældigt rører mig/ Hvis er magten?”.
Josefine Klougart har i sin debut ”Stigninger og fald” (2010) også genkaldt sig barndommens istidslandskaber på Mols, ikke mindst på hest gennem bjergene.