”Et billede ville ikke forsvinde; livet i landsbyen som en slags fermentering, levende og død på samme tid.” (s. 115). Sådan skriver Rasmus Theisen i ”Andre hunde” om den grønlandske bygd. En skarp observation og en påtrængende og næsten ulækkert billedskabende metafor, der rummer hele bogens grundtema. Kombinationen af det analytisk nysgerrige blik og det overrumplende og sanselige sprog gør hans debutroman vilter og bidsk, øm og omsorgsfuld. Hele tiden funderet i et ydmygt og sanseligt jeg: ”Morgenen havde strakt sig helt vildt, som havet foran mig, under det blålige rum med stjerner. Det var stadig halvmørkt, lysforureningen var minimal så langt fra byen, himlen en rumhimmel. Jeg forsøgte bare at være i det. At stå i stilhed et sted i Arktis og vente. Jeg så en globus for mig og forvandlede mig til en rejsenål. Højt på globen fæstnede nålen sig.” (s. 47).
”Andre hunde” er et vindue ind til livet i Grønland, som det ser ud for grønlændere og danskere, den er en indføring i arktisk kulde og fem lag tøj, og den er en debatbog om racisme, arbejderkultur og ulige magtforhold.
Rasmus Theisen lægger ikke skjul på, at han gerne vil pirke til danskernes modvilje mod at tale om Grønland og om vores kolonimagt. Han mener, at vi skal tale om vores forhold til Grønland på en ny måde: ”Vi må til at tale mere ømt om vores tilstedeværelse i Grønland. Jeg mener, at vi er nødt til at snakke om, hvad det vil sige at kolonisere et folk? Hvad er det for nogle historier, vi skal lytte til? Er det Knud Rasmussen, eller skal vi videre i programmet,” spørger Rasmus Theisen i et interview med DR (Morten Bjerregaard: Rasmus' Grønlands-bog imponerer anmelderne: 'Vi taler slet ikke nok om, at Danmark er en kolonimagt'. Dr.dk, 2021-09-11).
I et interview med Kulturrummet bliver Rasmus Theisen spurgt til, hvorfor han ikke har skrevet en kronik, når hans tydelige ærinde med ”Andre hunde” er at sætte problemer under debat, hvortil han svarer: ”Romanen kan på en anden måde end en klumme, debatindlægget eller interviewet være et rum, hvor koloniseringen ikke kun er noget fjernt og abstrakt, men noget nærmest hverdagsligt, der hele tiden udspiller sig i interaktionen mellem de forskellige karakterer og i magtforholdene mellem dem.” (Martin Rohr Gregersen: En parasit i Grønland. Kulturrummet.dk, 2022-01-13).
”Molbohistorier” blander lokalhistorie med klimakrise i en dystopisk folkhorror.