On the Come Up

Citat
”Regel numero uno i et battle: Kend din modstanders svaghed. Intet, der kommer ud af hans mund i denne runde, er henvendt til mig. Det ligner måske ikke et rødt flag, men det er et gigantisk rødt flag. Jeg gik i sort. En ægte rapper ville gå efter struben efter den omgang. Jeg ville gå efter struben. Han nævner det ikke engang. Det betyder, at der er 98 procents chance for, at det her er skrevet på forhånd. Og at noget er skrevet på forhånd er et kæmpe no-go i Ringen. Et endnu større no-go er, hvis det er skrevet på forhånd af en anden.”


”On the Come Up”, s. 37.

Med ”On the Come Up” (2019) (”On the Come Up”, 2019) lander vi igen i Garden Heights, der socialt belastede kvarter, som vi lærte at kende i Angie Thomas’ første roman. 16-årige Bri vil være rapper, og da vi møder hende i romanens begyndelse, er hun på vej til sit første rap-battle i Ringen, en hiphop-institution i Garden Heights.

Som datter af raplegenden Lawless, der døde lige før sit store gennembrud, ligger der et vist pres på Bri. Ikke kun, fordi hendes tante Pooh er manager og ambitiøs på hendes vegne, men også fordi Bris mor, Jay, har mistet sit job som kirkesekretær, hvilket betyder, at Bri og resten af familien må stå op til et tomt køleskab og et koldt hus. I en periode lever de af madkuponer fra kommunen, og skammen over at være afhængig af andre menneskers velgørenhed fyrer endnu mere op under Bris musikdrømme. Samtidig vil Bri gerne kunne tage sig af sin mor. Jay er kommet ud af et årelangt misbrug efter mordet på Bris far, og Bri er konstant nervøs for, at hendes mor skal få et tilbagefald. Drømmen om at blive en berømt rapper er også drømmen om at kunne forsørge sin familie og føre dem ud af fattigdom.

46196767

Garden Heights er et kvarter præget af bandekriminalitet, narkohandel og diskrimination, men i ”On the Come Up” mærker man samtidig Bris kærlighed til hendes kvarter – det, hun er kommet af – som måske nok står med nogle gevaldige problemer, men som også er et miljø fuld af fællesskab, familiesammenhold og ambitioner om at blive til noget: ”Men her i Garden Heights skaber vi vores egne helte. Børnene i blokkene elsker tante Pooh, fordi hun giver dem penge. De er ligeglade med, hvordan hun skaffer dem. Min far rappede om alt muligt lort, ja, men det er lort, som stammer herfra. Det gør ham til en helt. Måske kan jeg også blive det.” (s. 84).

Bri hitter med sin rap, og pludselig er hun kendt i hele kvarteret. Et af hendes numre går viralt, og pludselig er det, som om alle døre står åbne – men hendes ’come up’, dette gennembrud, som hun har gået og drømt om i årevis – har sine omkostninger. Der er mange fordomme at bekæmpe, når man er en kvindelig rapper i en mandeverden og kommer fra et miljø, der får nogle mennesker til at kategorisere én som ghettorotte.

I sin anden roman vender Angie Thomas tilbage til nogle af de temaer, hun tog fat på i ”The Hate U Give” – sort identitet i et USA, der er fuld af fordomme om sorte – men samtidig er bogen en hyldest til den rap og hiphop-musik, som Thomas selv er rundet af.