Flugt

Citat
” (…) det var som om jeg havde en pige indeni der ville ud, som voksede i mig, og som trængte sig mere og mere på jo ældre hun blev, som talte mere og mere og højere og højere, og som ikke lod sig stoppe, det var som om hun overtog mig, som om hun af og til tog kontrollen, det skete oftere og oftere, og ikke kun når jeg var alene, det var begyndt at ske, når jeg var sammen med andre, og det gjorde mig bange (…) ”
”Flugt”, s. 165-166.

I Carl Frode Tillers roman ”Flukt”, 2021 (”Flugt”, 2023) har forældreparret Elisabet og Sakarias mistet deres 12-årige søn Johannes i en ulykke. Vi følger dem den første juleaften efter hans død, hvor de er på kirkegården for at besøge hans grav og efterfølgende tilbringer en aften og nat sammen.

Sakarias er bekymret for Elisabets drikkeri og bebrejder hende, at hun ikke har været tilstrækkeligt til stede for Johannes, fordi hun som koncertpianist var meget bortrejst, mens han stadig levede. Elisabet bebrejder samtidig Sakarias, at han, som den der var til stede, ikke opdagede de problemer, deres søn åbenlyst kæmpede med. De to er egentlig gået hver til sit, men er stadig tæt forbundet i deres sorg og i deres kærlighed til hinanden.

135631124

I romanen flettes forældrenes historie og sorgproces sammen med episoder fra sønnen Johannes’ liv. Johannes havde ingen venner og havde svært ved at finde sin egen identitet. Han knyttede sig til hunden Bonzo, som han havde et opdigtet venindeforhold til. De få øjeblikke i Johannes’ liv, hvor han følte sig mest stærk og modig, var når han diskret iførte sig sin mors store, røde, skinnende hårklemme. Når ingen kiggende, kunne han i få øjeblikke med egne ord være ”en helt almindelig pige”. Noget han kun turde fortælle sin gamle mormor, men aldrig fortalte sine forældre.

”Flugt” er en fortælling om identitet, samhørighed og sorg. Genremæssigt bevæger romanen sig mellem realisme og det metafysiske. Perspektivet i romanen er flydende. Elisabets, Sakarias’ og Johannes’ stemmer er alle til stede som jeg-fortællere, de fletter sig ind og ud af hinanden, helt ned til i den enkelte sætning. På den måde er sproget med til at skabe en stærk forbindelse mellem fortid og nutid og mellem de levende og døde.

Juleevangeliet og J.S. Bach spiller en central underliggende rolle i romanen. Elisabet flygter fra sorgen over sin søns død gennem klaverspil. Hun spiller Bachs ”Das Wohltemperierte Klavier’, der lige som romanen er inddelt i 24 stykker. I romanen ligger der også en reference til fugaværket, en kompositionsform, som netop Bach var kendt for. Fuga er det latinske ord for flugt, og fugaen er som romanen bygget op gennem flere forskellige stemmer, der fuldender hinanden.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Flugt"