Skrænten

Citat
”Vilkårlige ting suger mine tanker til sig, og min dag er som andre menneskers nat. Dagen drysser meget uventet ud over mig, og alt sammen er så fordrejet og svært at få hold på. Den gamle mand havde ret da han sagde at jeg kun var nabo til verden. Undertiden er det ikke til at holde ud. Insekterne er små klumper under min hud. De kravler og kradser og hærger i kroppen på mig.”
”Skrænten”, s. 269.

”Skråninga”, 2001 (”Skrænten”, 2004) er Carl Frode Tillers debutroman. Den handler om en psykisk syg mand, som sidder på en institution og ser tilbage på sit ødelagte liv forud for hans fars begravelse. Han er skyldig i noget kriminelt, som han ikke selv forstår alvoren af. Da han ikke evner at tale om sine problemer, er han af sin psykolog blevet opfordret til at skrive om sit liv. Han har talent for at skrive, og det giver ham ro og hjælper ham med at binde de løse ender sammen.

Allerede i den første korte del af romanen, som er fortalt i tredjeperson, finder vi ud af, at hovedpersonen er vokset op i et dysfunktionelt hjem med kulde, afmagt og ensomhed med en far, der drak, og en apatisk og fraværende mor. Hans storebror formår modsat at sige fra og få sig en akademisk uddannelse.

25214471

Romanens anden og primære del er en jegfortælling fortalt fra hovedpersonens perspektiv. Erindringsbrudstykkerne er her fragmenterede, og kronologien er opløst. Mens hovedpersonen skriver, trænger minderne sig på, og selvom der er huller i fortællingen, og han har formået at fortrænge det allermest forfærdelige, samtidig med at fantasien til tider også tager over, så samler der sig et billede af de mange ubehagelige omstændigheder, der har formet hans psyke.

Sproget er monotont, og hovedpersonens angst er skrevet frem ved et højt fortællertempo og mange gentagelser. Denne kombination af gentagelser og tempo fremstiller sammen med det monotone og kolde sprog hans angst i situationen og i hans sindstilstand i nutiden. Der krydsklippes i tid og mellem sekvenser fra dagligdagen og naturscener, der indeholder ildevarslende symboler. Hovedpersonen beskriver gentagne gange en følelse af insekter, der kribler under hans hud, en følelse af uro han genkalder fra barndommen. Han vender også flere gange tilbage til skrænten. Stedet, hvor han udspionerede sin far, der sad på en træstub og drak sig fra sans og samling, og det bliver klart, at noget ganske forfærdeligt er sket på netop dette sted.

”Skrænten” er en roman om omsorgssvigt, erindring og overlevelse og om hvordan en dysfunktionel opvækst kan påvirke et uskyldigt barn til at blive et menneske, der af omverdenen opfatter som et monster. Det er roman, der udfordrer læserens empati.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Skrænten"