"Podróż ludzi księgi" ("Broderskabets rejse", 1997) er Olga Tokarczuks romandebut fra 1993. Romanen udspiller sig i 1600-tallets Europa i Frankrig og Spanien og handler om et hemmeligt broderskab af højtstående politikere og lærde, som organiserer en ekspedition til bjergene på grænsen til Spanien for at finde Bogen, der indeholder den Absolutte Sandhed, en slags Guds nøgle til den fuldkomne erkendelse af verden. Alle i broderskabet har nemlig en fornemmelse af, at den verden, de bevæger sig i, kun er et skin, der skjuler den virkelige. På vejen reduceres rejseselskabet kraftigt til en broget gruppe: Markisen, den stumme dreng Gauche og kurtisanen Weronika, der netop er blevet forladt af sin elsker. Et stykke af vejen får rejseselskabet også følge af englænderen Burling.
Handlingen berettes af en alvidende fortæller, som er i stand til at springe fra den ene indre synsvinkel til den anden, og som synes at befinde sig et udefinerbart sted i tid og rum. Men selvom fortælleren fremstår alvidende, er han omvendt ikke almægtig: F.eks. fortælles det på bogens første side, at Gauche er en helt tilfældig person, og at det slet ikke var meningen, at han skulle få betydning for fortællingen.
Dels består romanen af en handlingstråd, dels af en mere filosoferende tråd, hvor særligt Markisen og Burling udfolder videnskabelige og filosofiske diskussioner – den ene mysticismens mand og den anden rationalismens. Romankaraktererne bevæger sig i en brydningstid i Europa, hvor rationalisme i stigende grad afløser overtro og mysticisme. Nysgerrigt står de på tærsklen til en tid med viden og oplysning, men befinder sig samtidig stadig i en verden af magi, engle og drager.
Jo længere ud på rejsen Markisen og hans lille følge kommer, jo mere tvivl sås der i Markisens hjerte omkring, hvad målet egentlig er. For da han begynder at forelske sig i Weronika, synes kærligheden med ét som det egentlige mål for rejsen, ikke bogen. Således kan rejsen mod Bogens absolutte sandhed også forstås som en allegori over menneskets indre rejse mod at finde mening med sin eksistens. Men tanken om en bog, der rummer en absolut sandhed om verden, peger også på kunsten og litteraturen som et fragment af den Absolutte Sandhed og dermed en åbning for en større erkendelse af verden.