Fælles for Olga Tokarczuks romandebut "Broderskabets rejse" og "Rejsende" er en tematisk kredsen om den europæiske kulturarv, oplysningstanke og videnskabelige landvindinger. Helt konkret tager fortællingerne i begge romaner udgangspunkt i 1600-tallet, en brydningstid i Europa mellem religiøs mysticisme og en spirende rationalisme, hvor mennesket for alvor begynder at opdage sig selv.
Begge romaner er optagede af menneskets nysgerrighed, menneskets psykologi og menneskets krop – i "Rejsende" studerer og afdækker Philip Verheyen og Frederik Ruysch menneskekroppens anatomi og udvikler nye metoder til at konservere kroppens væv, og i "Broderskabets rejse" eksperimenterer en sær eneboer og videnskabsmand med at skabe et menneskefoster ud af en sædcelle, som han fodrer med sit eget destillerede blod.
I bøgerne kommer omridset af et europæisk tankegods til syne, og kortlægningen af netop denne fælles arv er vigtig for at kunne drømme et fremtidigt Europa frem, mener Olga Tokarczuk: "Vi har alle de fragmenter, vi behøver for at genopbygge Europa og genetablere den åbne samtale; den europæiske essens. Det er vores opgave – og den er voldsomt stor og overvældende – som moderne mennesker at forvalte, forstå og forbinde vores histories fragmenter, så de skaber sammenhænge, der er meningsfulde for os i dag. Vi må ikke tænke i grænselukninger – vi skal stole på grænseoverskridelserne, nysgerrigheden og empatien, der drev os dengang." (Anna Raaby Ravn: 'Det Nye Europa skal drømmes frem i litteraturen'. Information, 2016-10-22).
Rejsen er ligeledes et gennemgående billede i begge romaner, hvor rejsen fungerer som metafor for den menneskelige nysgerrighed og bevægelse mod erkendelse og oplysning. Men rejsen er også en metafor for menneskets indre psykologiske rejse og forsøg på at skabe mening med tilværelsen. Og særligt fortællingerne i "Rejsende" viser, at det at søge eksistentiel mening er en fællesmenneskelig impuls, uanset hvor man hører til. Selv fortæller Olga Tokarczuk om "Rejsende", at hun ville undersøge, hvorfor folk rejser og beskriver i øvrigt romanen som sit hovedværk: "Jeg ville skabe en ny genre, men i visse kredse er den blevet misforstået som en rejsebog, jeg er således blevet inviteret til rejsefestivaler [...] Min motivation var imidlertid at undersøge, hvorfor folk rejser. Er det mode, fordi de har fritid, fordi de har penge, eller er der en dybere motivation. Findes der en rejsens metafysik." (Karen Syberg: 'Gamle kvinder har ingen plads i litteraturen'. Information, 2012-06-01).