Rejsende

Citat
"Måske findes der en afspejling af det store i det små, måske forbindes i selve menneskets legeme alt med alt andet – som en afspejling af fortællinger og helte, guder og dyr, planternes orden og mineralernes harmoni?"
"Rejsende", s. 186.

"Bieguni" fra 2007 ("Rejsende", 2016) handler om at rejse; ud i verden, ind i kroppen og mod nye erkendelser. Romanens polske titel henviser til en gammel kristen sekt, som troede på, at man hele tiden må bevæge sig for ikke at blive indhentet af det onde. Netop bevægelse er det fælles mantra for bogens forskellige karakterer, der på forskellig vis tager ud på rejser i det ukendte. En færgemand ved navn Erik får den indskydelse at ændre kursen mod det åbne hav i stedet for at sejle til fastlandet i den sædvanlige lige linje, en kvinde lader sig selv forsvinde i Moskvas gader og i netværket af metrolinjer i undergrunden, og i en tredje fortælling følger vi de hollandske anatomer Philip Verheyen og Frederik Ruysch, som i 1600-tallet søger at kortlægge og præservere menneskekroppen ned til mindste blodåre via tegninger og udviklingen af det helt rigtige konserveringsmiddel.

52423848

Bogen består af flere forskellige fortællinger – nogle afsluttet i ét afsnit, andre opdelt i flere forskellige gennem hele bogen. Små korte essays, historiske breve og illustrerede sider med kort over floder, byer og bebyggelse danner sammen med de længere fortællinger romanens fletværk. Nogen specifik hovedperson er der ikke. Den eneste, der virker som et samlende centrum i romanen er fortællerjeget, hvis rute mellem forskellige destinationer og lufthavne nærmere danner et netværk end en lineær fortælling. Fortælleren er hele tiden på vej og dermed ingen steder: "Når jeg begiver mig på rejse, forsvinder jeg fra landkortet. Ingen ved hvor jeg er. Er jeg dér hvor jeg er på vej fra, eller dér hvor jeg er på vej hen? Findes der et "midtimellem?"" (s. 54).

Kortlægning, netværk og mønstre synes at være centrale begreber, der forbinder både romanens form og tematikker. På side ni introduceres en illustreret oversigt over verdens floder, som til forveksling også ligner planters rødder, men også blodårer og blodkar i en menneskekrop. Illustrationen løber som en association gennem hele værket, som fortællingerne udfolder sig ud fra – fortællinger om at høre til, bevæge sig og om menneskets natur og nysgerrighed efter at udforske det ukendte i sig selv.