Den finlandssvenske digter Edith Södergran (1892-1923) spiller en central rolle i Ulrikka S. Gernes’ forfatterskab fra de tidlige digtes både tydelige og udtalte inspiration til romanen ”En pige forlod værelset”, hvor den unge Tanja læser Södergrans digte og i dem ser sig spejlet og forstået på en måde, hendes omgivelser ikke kan. Gernes fortæller i et interview om sit slægtskab med de svenske digtere Gunnar Ekelöf og Edith Södergran og siger om sidstnævnte: ”Jeg voksede op i Sverige, og meget tidligt stødte jeg på Edith Södergrans digte. Jeg var 13-14 år, og nogle gange har jeg tænkt, at man virkelig skal passe på med at læse Edith, når man er så ung, for der er så meget lidelse i hendes digte. Man skal omgås hende med forsigtighed.” (Henning Thøgersen: Endnu et ar at elske. Weekendavisen, 2001-09-21).
Ulrikka S. Gernes nævner selv ”En pige forlod værelset” som en søsterbog til nogle af de bøger, der de senere år også har tematiseret seksuelle relationer mellem unge og voksne: ”Samtykket” (2020) af Vanessa Springora, ”Pige, 1983” (2022) af Linn Ullmann, ”Det bliver sagt” (2001) af Kristian Ditlev Jensen og ”Pigen fra ’58” (2018) af Annie Ernaux. Grundfortællingen inden for det emne vil altid være Vladimir Nabokovs ”Lolita” (1955) om en voksen mands besættelse af en ung pige.
Jenny ’Lydmor’ Rossander udgav i 2024 romanen ”Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen” om et ulige forhold i kulturbranchen: en ung, kvindelig musiker indleder en relation til en ældre, magtfuld og gift mand. Han tvinger hende til at holde forholdet hemmeligt, så hun må leve med skammen og hemmeligheden og de lange konsekvenser af den ubalancerede relation. Ligesom hos Gernes bliver magt og begær viklet usundt ind i hinanden hos Rossander. Her kan man tilføje Nadia Kløvedal Reichs erindringsroman om kultureliten, ”Det bedste man kan sige” fra 2023.
Gernes giver her sit eget bud på en personlig kanon: ”»Alexandria-kvartetten« af Lawrence Durrell - læses én gang i den pure ungdom, alt af Raymond Carver - hvorsomhelst og nårsomhelst, Nabokovs noveller - gerne på græsk ø med udsyn til fjern horisont, Edith Södergran - siden puberteten en tro ledsager og Bruno K. Öijer - med forsigtighed: aldrig om natten, men gerne i undergrundsbaner i fremmede byer.” (Michael Jannerup Andersen: Fem spørgsmål til forfatteren. Berlingske, 2005-06-17).