strygere og blæsere
og et oplyst cykelskur
i baggården; al den trang,
der trænges i vaklende
ejendomme, hvorfra
min tanke vandrer
ad døgnstejle bjergstier
for at rulle sig sammen
op ad din sovende ryg
på en henvendt klode.”
47 digte er der i Ulrikka S. Gernes’ digtsamling fra 2012, den fortættede ”Flosset opus for strygere & blæsere”. Et kvindeligt digterjeg befinder sig midt i livet og kan skue bagud mod det, der var og fremad mod det uafvendelige: ”EN AKUT RODBEHANDLING NÆRMERE KANTEN” som det hedder med samlingens stedvist lakoniske tone (s. 63).
Fælles for de fleste af samlingens prosadigte er, at de er sat et konkret sted. Mange i Københavns gader og ellers i Rom, Hong Kong og Prag, langs floder og i bjerge. Tidsligt forløber digtene fra vinter til vinter og gennemspiller således en cyklus. Endnu et år er gået, kroppen er blevet et år ældre, men ikke mindre begærlig: ”(…) vi bliver begge tavse ved synet af nogle håndværkere med nøgne overkroppe i middagsheden på pladsen ved kirken, forundres begge over en kropsbehårings sirlige mønster hen over brystet, ned langs navlen (…) (s. 46). I det hele taget er det meget kropslige tekster med sansninger og en sensuel omgang med verden i den forstand, at jeget er nærværende og til stede i livet. Der er en gennemgående længsel og utallige henvendelser til et du, som enten er nærværende eller fraværende.
29570345
I tilbageblikkene er der en accept af det, der ikke blev, som f.eks. i digtet på side 28: ”KASTANJERNE STÅR MED LYS LANGS SØERNE hvert år på denne tid og minder mig om den affære, vi aldrig havde på trods af de mange små lådne tilløb”. Selv fravær og det ikke-skete lever videre i digterjeget, der nægter at være ensom og uafladeligt kredser om angsten og kærligheden. Et centralt ord er gry, som i morgengry, og selv her midt i livet kan man begynde forfra, mærke et nyt lys bryde frem. Vildt og kraftfuldt skildres en fødsel i ”Styrter frem under bølgende hvælvinger”, og blikket på verden er hele tiden nyt og nysgerrigt.
Det første digt (se citat) er et definerende anslag for samlingen: Et flosset, dvs. ufærdigt, levende opus (værk der er led i en (levende) kunstners produktion) og et absolut konkret og ikke udpræget poetisk sted i verden (cykelskur i baggård, trang i vaklende ejendomme), en tanke der vandrer i smukke egne, i tiden, og bliver til en krop der vender sig mod et du, her på kloden. Tid, sted, krop, tanker, jeg, du og en levende musikalitet er centrale elementer i Gernes’ længselsfulde digte med plads til det absolut menneskelige.