”SCUM Manifest” er skrevet på en tid, hvor kvinder forventedes at blive husmødre, og før kvindebevægelsen for alvor fik medvind. Solanas’ karakteristik af kvindens begrænsninger er blevet læst i forbindelse med kvindesagsforkæmperen Betty Friedans ”The Feminine Mystique” (1963), et værk som sætter ord på den frustration, som mange kvinder følte ved den traditionelle kvinderolle som hjemmegående. Selvom der er fællestræk mellem Solanas’ og Friedans analyser af kvindens position i samfundet, lagde Friedan dog afstand til Solanas’ synspunkter i sin bog om feminismens andet stadium, ”The Second Stage” (1981).
Audre Lorde er en feministisk tænker, som blandt andet har indignation og manifestation tilfælles med ”SCUM Manifest”. Man kan argumentere for, at manifestets standpunkter fører til splittelse. I ”Din tavshed kan ikke beskytte dig” (2020) peger Lorde på, at ekskludering ikke er løsningen, fordi det tværtimod vil føre til større ulighed og fremmedgørelse.
Valerie Solanas’ liv og værk er i dag en inspirationskilde for kunstneriske undersøgelser. Den svenske forfatter Sara Stridsbergs roman ”Drømmefakultetet” (2007) er et af de nutidige værker, som går i dialog med Solanas’ historie. Romanen er skrevet som en litterær fantasi, og i et interview forklarer Stridsberg, at romanen handler mere om Solanas som symbol end om hendes liv. Stridsberg har oversat Solanas’ manifest til svensk, og det var i den forbindelse, at ideen til romanen opstod: ”Jeg læste det som en litterær, satirisk tekst uden en agenda. Manifestet er asocialt, mærkeligt, flippet og vanvittigt på en måde, kun litterære tekster kan være. Mens jeg oversatte, begyndte jeg at spørge mig selv: Hvilket menneske er så dystopisk, utopisk, sort, galt og vildt, at det kan skrive sådan en tekst?” (Dorte Hygum Sørensen: Når de kunne sende en mand til Månen, hvorfor så ikke sende dem alle? Politiken, 2007-04-01).
Solanas’ visionære og logisk argumenterende stil kan lede tankerne hen på genren spekulativ fiktion. Et eksempel herpå er Maren Uthaugs satiriske fremtidsskildring ”11%” (2022), som skildrer et matriarkalsk samfund, hvor der ingen mænd er, udover en lille flok avlshanner på et avlscenter på Lolland.
Et andet samtidsværk som går i dialog med ”SCUM Manifest” er tekstsamlingen ”Manifestationer” (2021), som en gruppe danske forfattere har bidraget til med tekster, der er skrevet som reaktioner på læsningen af ”SCUM Manifest”.