Valerie Solanas

Valerie Solanas blev født i Atlantic City den 9. april 1936. Moren Dorothy var tandlægeassistent og faren Louis Solanas var bartender. To år efter Valerie kom til verden, fik hun en lillesøster, Judith. Forældrene blev skilt, da hun var fire. Moren giftede sig med klaverstemmeren Red Moran og fødte endnu en datter. Detaljerne om Valerie Solanas’ liv er forbundet med en vis usikkerhed, da hun kun gav få interviews, og den viden man har stammer hovedsageligt fra psykiatriske rapporter. Af rapporterne fremgår det, at Solanas’ barndom var præget af misrøgt og seksuelle overgreb. Som 15-årig flygtede hun hjemmefra, forsørgede sig selv som prostitueret og blev gravid to gange med ukendte mænd, det ene barn tog Solanas’ mor sig af og det andet blev bortadopteret.

Fra midten af 1950’erne studerede hun psykologi på universitetet i Maryland. I 1965 forlod hun en lovende forskerkarriere ved universitetet i Minnesota og flyttede til New York for at blive forfatter.

Hun færdedes i udkanten af miljøet omkring pop art-kunstneren Andy Warhol (1928-1987) og The Factory, Warhols studio i New York, som en bred skare af kunstnere og kendte frekventerede.

I 1967 fik hun en forlagskontrakt med Olympia Press, der udgav ”SCUM Manifesto”. Forlaget bestilte hende til at skrive en roman på baggrund af manifestet. I et interview fortalte Solanas, at romanens titel var ”Valerie Solanas”, og at den var skrevet som en henvendelse til ”the mob”, ikke mafiaen, men pengemændene: ”Pengemændene kommer til at udgive min bog, og jeg er nu i gang med at få styr på tingene med disse mænd. Kontaktmanden. Han er en mand, som jeg skriver til.” (Howard Smith: Valerie Solanas Interview. Village Voice, 1977-07-25. Egen oversættelse). Hun fik aldrig færdiggjort romanen.

Det var også i 1967, at hun medvirkede i Warhols film ”I, A Man” og ”Bikeboy”.  Hun gav ham manuskriptet til sit drama ”Up Your Ass”, som han lovede at gå videre med, men det skete ikke. I juni 1968 købte hun en pistol og affyrede tre skud mod Andy Warhol. Retssagen endte med, at hun blev erklæret utilregnelig og sendt i psykiatrisk forvaring. Hun afsonede i tre år.

I de sidste 20 år af sit liv finansierede Solanas sit narkomisbrug gennem prostitution og røg ind og ud af psykiatriske hospitaler. Hun døde i april 1988 på Bristol Hotel i et fattigt kvarter i San Francisco.

I 1967 skrev Valerie Solanas kontrakt med Olympia Press, som kom til at udgive ”SCUM Manifesto” (”SCUM Manifest”, 2010). Forlaget udgav værket kort tid efter, at hun var blevet anholdt for mordforsøget på Andy Warhol i 1968.

SCUM er et akronym for ”Society for Cutting Up Men”. I manifestet fremskriver Solanas en vision for et idealsamfund, hvor kvinder løsriver sig fra de strukturer og relationer, der afholder dem fra at udfolde et uafhængigt liv. Vejen dertil er ved at udrydde alle mænd, der ikke indgår i SCUM’s mandlige hjælpetropper.

38814613

I listeform opremser Solanas de ting, manden er ansvarlig for: Først krig, ud fra argumentet om, at det er mandens måde at bevise sin mandighed på, dernæst fastholdelse af penge-arbejde-systemet. Påstanden lyder, at håndtering af penge giver manden en magtfølelse og fungerer som kærlighedserstatning; manden er ude af stand til at give kærlighed, derfor giver han penge. Listen fortsætter i samme stil gennem hele teksten.

Manden fremstilles som egocentrisk, følelsesmæssigt begrænset og afstumpet. Han bliver kaldt en maskine, en omvandrende dildo, men der bliver heller ikke set med milde øjne på ”Farmands pige”, der karakteriseres som en slags medløber, passiv og imponeret af manden.

Et gennemgående greb i teksten er at give mandlige tænkeres udsagn modsat fortegn: Aristoteles kaldte kvinden for defekt, Solanas kalder manden for defekt.  Freud talte om penismisundelse, Solanas taler om fissemisundelse.

I manifestet fremlægger Solanas også en vision for et ”samfællesskab”, hvor frie sjæle samarbejder med hinanden for at opnå fælles mål.

Manifestet kan læses på mange måder; som et litterært værk, et kampskrift og som satire, for teksten rummer det hele. Sproget veksler mellem en logisk argumenterende form, vilde påstande og et rasende billedsprog. Det kan være udbytterigt at læse værket med en satirisk eller spekulativ indgangsvinkel; som en vision om et andet samfund, hvor de traditionelle maskuline værdier er erstattet af mere empati og fællesskab.