SCUM Manifest

Citat
”Vores samfund er ikke noget fællesskab, men alene en ophobning af isolerede familieenheder. Og da manden er fortvivlende usikker og frygter, at hans kvinde skal forlade ham, hvis hun udsættes for andre mænd – eller bare noget, der har den fjerneste lighed med et liv – prøver han at isolere hende fra andre mænd og den smule civilisation, der findes. Ergo flytter han hende ud i forstæderne, en samling selvtilstrækkelige par og deres børn.”
”SCUM Manifest”, s. 42.

I 1967 skrev Valerie Solanas kontrakt med Olympia Press, som kom til at udgive ”SCUM Manifesto” (”SCUM Manifest”, 2010). Forlaget udgav værket kort tid efter, at hun var blevet anholdt for mordforsøget på Andy Warhol i 1968.

SCUM er et akronym for ”Society for Cutting Up Men”. I manifestet fremskriver Solanas en vision for et idealsamfund, hvor kvinder løsriver sig fra de strukturer og relationer, der afholder dem fra at udfolde et uafhængigt liv. Vejen dertil er ved at udrydde alle mænd, der ikke indgår i SCUM’s mandlige hjælpetropper.

38814613

I listeform opremser Solanas de ting, manden er ansvarlig for: Først krig, ud fra argumentet om, at det er mandens måde at bevise sin mandighed på, dernæst fastholdelse af penge-arbejde-systemet. Påstanden lyder, at håndtering af penge giver manden en magtfølelse og fungerer som kærlighedserstatning; manden er ude af stand til at give kærlighed, derfor giver han penge. Listen fortsætter i samme stil gennem hele teksten.

Manden fremstilles som egocentrisk, følelsesmæssigt begrænset og afstumpet. Han bliver kaldt en maskine, en omvandrende dildo, men der bliver heller ikke set med milde øjne på ”Farmands pige”, der karakteriseres som en slags medløber, passiv og imponeret af manden.

Et gennemgående greb i teksten er at give mandlige tænkeres udsagn modsat fortegn: Aristoteles kaldte kvinden for defekt, Solanas kalder manden for defekt.  Freud talte om penismisundelse, Solanas taler om fissemisundelse.

I manifestet fremlægger Solanas også en vision for et ”samfællesskab”, hvor frie sjæle samarbejder med hinanden for at opnå fælles mål.

Manifestet kan læses på mange måder; som et litterært værk, et kampskrift og som satire, for teksten rummer det hele. Sproget veksler mellem en logisk argumenterende form, vilde påstande og et rasende billedsprog. Det kan være udbytterigt at læse værket med en satirisk eller spekulativ indgangsvinkel; som en vision om et andet samfund, hvor de traditionelle maskuline værdier er erstattet af mere empati og fællesskab.