Rikke Villadsens ”Bennys far kører tog” (2017) er en stor kvadratisk billedbog på 28 sider med skiftevis tekst og helsidesillustrationer i blyant og akvarel. Den handler om en kvinde, der bor alene i en skov og drømmer om at få et barn. Hun er omgivet af sjove dyr, bl.a. det sure egern Hr. Petterson og de tre tykke røde bæltedyr Jean-Pierre, Philippe og René, der har baskerhuer på og bærer rundt på kvindens hus. Men mænd er der ingen af, og sådan én skal hun bruge for at lave en baby.
Hun finder på at afspore nogle togskinner, der kører igennem skoven, og kort tid efter befinder en desorienteret lokomotivfører sig i kvindens stue. Kvinden lægger hovedet på skrå, plirrer med øjnene, og det beskrives, hvordan ”Små hjerter dryssede fra hendes kjole, hun duftede af jordbær og fløde (og lidt af spaghetti)”. Manden føler sig mærkeligt svimmel, og selvom han tænker på at protestere og forklare at han er godt gift, ser vi i næste billede de to lette over nåletræernes toppe på ryggen af en stor hvid fugl, der både kunne ligne tamgåsen fra ”Nils Holgersens forunderlige rejse” af Selma Lagerlöf og storkeflokken i baggrunden med babybylter i næbbene.
Tilbage på skovbunden har det sure egern Hr. Petterson fået øje på det strandede tog: ”Det er skandaløst! fnyste han og lagde sine briller i skjortelommen”. Han sætter sig på en raket og affyrer den med kurs mod stjernerne for at alliere sig med fiskeren i månen. Det viser sig at være den samme egensindige pigerygende skipper, som ham Villadsen introducerede i ”Ind fra havet”. I fællesskab lykkes det dem at få førerkabinen på krogen, og lokoføreren, der i mellemtiden har gjort kvinden gravid og er kommet i uniformen igen, ser nu to skikkelser komme sejlende hen over himlen trækkende på hans togvogn. Da den er tilbage på skinnerne, sætter han sig bag instrumentbrættet og forvinder ud af skoven lige så pludseligt, som han kom.
52857929
”Bennys far kører tog” er en sjov og eventyrlig skabelsesberetning, der vrimler med dyr ”der går rundt i skoven med følelser og tøj på”, som der står, og gakkede Mickey Mouse’r, der titter frem fra små luger. Det er også en sårbar og kærlig fortælling om en længselsfuld kvinde, der på slutbilledet sidder med sin lille søn på en togperron og taler om ophav og om manden i førerhuset, der suser forbi: ”Hej hej, Bennys far, siger vi så.”