Rikke Villadsen er som flere yngre danske tegnere inspireret af den tyske kunstner og tegneserieskaber Anke Feuchtenberger. Feuchtenbergers ukonventionelle og kunstneriske tilgang til at fortælle i billedsekvenser, der blandt andet kommer til udtryk i den poetiske og dystre trilogi ”Die Hure H” (hvoraf kun bind to er udkommet i dansk oversættelse: ”Horen H kaster handsken”, 2013), synes at være et forbillede for passager i Villadsens ”Ind fra havet”. Særligt de gådefulde ordløse paneler med nøgne kvindekroppe ved mørkt hav og store fyrtårn har et stærkt slægtskab med Feuchtenberger i deres på en gang intimt sanselige og unheimliche fremstilling af begær.
Samtidig er det alvorsfulde, poetiske og sanselige hos Villadsen ofte nært beslægtet med det absurde, komiske og voluminøst erotiske. Tegningerne i ”Skægmanden fra Varde” og ”Skægmanden i Skærsilden” understøtter ikke blot Jens Blendstrups gakkede ordstrøm, men taler deres eget visuelle vildtvoksende og sjofle sprog. Man kan måske, på trods af store forskelle i streg og billedflow, sammenligne Villadsens legende og humoristiske undersøgelse af kropslige udskejelser, åbninger og væsker med den danske tegner Signe Parkins’ fantasifulde og svulstige anatomiske tableauer i bl.a. udgivelsen ”Tusindfryd” (2017).
Slutteligt har Villadsen også selv beskrevet sin stil som del af en bevægelse i nyere nordiske tegneserie, der blandt andet repræsenteres af tegnere som svenske Jockum Nordström, finske Amanda Vähämäki og danske Rikke Bakman: ”Det er et meget moderne formsprog indenfor tegning, som man ser mange andre samtids-kunsttegnere bruge. […] Jeg tror, det er en måde at give sig selv frihed til at søge i billedet. Det der med at ting er visket ud og tegnet igen, det giver en enorm følelse af tvetydighed i billedet, det står sådan og ved ikke om det er det ene eller det andet. Samtidig peger det på processen i at tegne og skabe billeder.” (Ida Dybdahl: ”Mennesker er ikke kun skostørrelser og sodavandsis”. Nummer 9, 2011-08-19).