Der er en stærk autofiktiv tråd i flere af Rikke Villadsens udgivelser. På sidste side i ”Ind fra havet” oplyses det, at ”Hændelser, der finder sted i denne tegneserie, er baseret på virkelige begivenheder. Barnet kommer til verden d. 30 oktober.” Samtidig udspiller det selvoplevede sig altid i overnaturlige og absurde verdener, og i stedet for socialrealistiske historier om at blive alene-mor formulerer ”Ind fra havet” og ”Bennys far kører tog” eventyrlige alternative tilblivelseshistorier og spidsfindig kritik af kernefamilienormen. Om det siger Villadsen selv: ”Jeg vil splintre normalbegrebet! Jeg vil ruske i konformiteten på alle måder – i forhold til familiestrukturer, men også i forhold til fortællestruktur og den form for børnelitteratur, der er gængs og mainstream.” (Anna Raaby Ravn: ”Jeg kunne ikke stikke Benny en løgn. Han skulle have fortællingen om den far, han ikke har”. Information, 2017-01-21).
En anden tematik i Villadsen værker er kulturelle kønsstereotyper. Ofte undersøger hun forskellige forestillinger om, hvad det maskuline og det feminine er, og udfordrer de klicheer gennem sine tegninger. Selv beskriver hun det således: ”Jeg har en stor kærlighed til klichéen og også karikerede genrer som western eller sømandsskrønen. Men jeg har også en stor kærlighed til det, der stritter og laver kaos og er helt uforudsigeligt. Det er et paradoks, det gør det interessant og forfriskende.” (Anna Raaby Ravn: ”Jeg kunne ikke stikke Benny en løgn. Han skulle have fortællingen om den far, han ikke har”. Information, 2017-01-21). Det sker f.eks., når skipperen i ”Ind fra havet” får identitetskrise og skynder sig at fortælle om alle sine tatoveringer og sit dametække, da han bliver konfronteret med ikke at være en rigtig sømand, eller når kvinden i ”Et knald til”, der forventes at være passivt saloon-inventar, iklæder sig en død mands tøj og indtager tegneseriens hovedrolle.