Et knald til

Citat
”Hvis jeg var en mand, ville jeg være endnu mere mand. Mere mand en det der. Jeg mener… Hvor svært kan det være? Med lidt fantasi, men min fantasi. Jeg kunne tegne et overskæg. Og store kølige nosser.”


”Et knald til”, upagineret.

I 2014 udgav Rikke Villadsen ”Et knald til”, der er en utæmmet westerntegneserie, hvor kvinder med moustache sætter sig i sadlen og tager pis på cowboyklicheerne. Det er en af de tykke tegneserier i romanformat, man kan kalde en graphic novel, og over de 168 sider udspiller sig et længere handlingsforløb inddelt i seks kapitler: The Wanted, The Window, The Whore, The Self, The Shit og The end.

Det begynder dog helt efter westerndrejebogen. Sheriffen ankommer til byens saloon for at sømme en wanted-plakat op af en forbryder. To mænd med pistoler i bælterne hænger ud på verandaen foran beværtningen, den ene stryger en tændstik på cowboystøvlens skosål og får ild på sin cigaret. Ikke længe efter kommer den eftersøgte prærieskurk ridende i fuld galop, nu starter dramaet.

Scenerne udfolder sig i blågrå akvarel, Villadsens streg er vild og dynamisk, gnidret og cirklende. Mens al dialogen mellem mændene er engelske replikker sakset fra klassiske westernfilm, skifter tonen i andet kapitel, hvor perspektivet er hos en kvinde i vinduet på saloonens førstesal. Hun fantaserer om at være tegneseriens helt og ”ride rundt på prærien med selvsikkerhed og pik.” Da den eftersøgte cowboy likviderer en af mændene på terrassen griber hun chancen og går ned og stjæler hans tøj og pistol.

51081285

I mellemtiden har den anden cowboy fra verandaen været på besøg hos saloonens prostituerede. Villadsen beskriver ordløst, svulstigt og sanseligt optakten til de tos samleje, der dog også får et komisk twist, idet perspektivet under selve penetrationen er hos en flue, der har sat sig på mandens penis. Da kvinden når klimaks, letter hun i sine store skørter og stiger til vejrs ud ad vinduet.

Den eftersøgte forbryder har sat sig i baren og bestiller en whisky. Imens øjner kvinden i den afdøde mands tøj, at der er fri bane og stjæler skurkens ubevogtede hest. Ikke ulig Villadsens dyrekarakterer i andre værker kan hesten imidlertid tale og konkluderer, at hun overhovedet ikke ligner en mand og tilføjer ”og oveni har du så menstruation og bløder på min sadel” og kaster hende af. Slutteligt ser vi den whiskystive skurk danse rundt og synge på en tom saloon, falde om i sin seng og vågne op som… kvinden. Det hele afrundes med et digt af forfatteren Bjørn Rasmussen.