Den afrikanske jomfru

Citat
“Sally rullede om på siden, så hun lå med ryggen mod moren. Hun trak knæene op imod brystet og bøjede hagen ned til knæene, så hun blev en lille, hård kugle. Moren lagde sig bag hende med maven og brysterne op ad Sallys ryg. Hun mærkede varmen fra morens krop. – Sally, sig noget. […] Kan du fortælle mig noget om ham, Sally? – Han havde en hvid mands hånd.”
“Den afrikanske jomfru”, s. 162.

Helle Vincentz debuterede i 2011 med thrilleren “Den afrikanske jomfru”. Romanens hovedperson er den karrierehungrende Caroline Kayser, der vil gøre alt for at nå helt til tops i det danske oliefirma Dana Oil. Så da den ambitiøse jurist pludselig stilles en fyreseddel i udsigt, medmindre hun formår at lægge låg på nogle voldtægtsanklager i firmaets kenyanske afdeling, skyr hun ingen midler.

Men inden Caroline har set sig om, er hun landet hovedkulds i et farligt spind af mord, løgne, korruption og magtmisbrug. I dette spind møder vi blandt andre den racistiske og misogyne leder af Dana Oils kenyaafdeling, John Hansen, dennes indtagende højre hånd Martin og politichefen Mr. Ogato, der alle har hver deres fordækte dagsorden. Sagen kompliceres yderligere, da Caroline møder den 10-årige Sally, hvis hjerteskærende historie hun får svært ved at ryste af sig. 

52641837

Vestlig kapitalisme, effektive forretningsplaner og humane brandingstrategier tørner sammen med et mistrøstigt Kenya, hvor fattigdom er et grundvilkår, hvilket hverken storindustri eller privatpersoner er sene til at udnytte. “Den afrikanske jomfru” tegner således et billede af en industri, der uden skrupler hytter egne interesser, mens en desperat lokalbefolkning af nød sælger ud af både værdier, naturressourcer og personlig frihed. 

Der berettes i tredjeperson, og handlingen bæres frem af den effektive krydsklipning mellem Caroline, John Hansen og Sally, mens spændingen holdes igennem Vincentz’ brug af cliffhangere. Titlen “Den afrikanske jomfru” kan desuden læses som tabet af uskyld på flere niveauer. På realplan da det ikke blot er den unge Sally, der på grusom vis får frataget sin barnesjæl, men også Caroline, idet hun tvinges til at se olieindustriens barske realiteter i øjnene, såvel som titlen på makroplan kan anses som en metafor for Vestens udbytning af de afrikanske naturressourcer.

Med olieindustrien som omdrejningspunkt fortsætter Caroline som den altovervejende hovedperson i Vincentz’ to efterfølgende spændingsromaner: “Den filippinske pirat” (2012) og “Nukaakas kabale” (2013).