Stjålne liv

Citat
”Da hun igen var alene på kontoret, tog hun cylinderen op af kufferten, mens hun spekulerede på, om nogen på et tidspunkt ville være nødsaget til at fortælle parrene og kvinden fra 1992, at deres æg havde været forsvundet. Hun drejede den grå beholder mellem hænderne, mens hun så undersøgende på den.”
”Stjålne liv”, s. 135.

”Stjålne liv” (2016) er titlen på Helle Vincentz’ første bog i serien om antropologen Sofie Munk, der ved et tilfælde finder ud af, at hun har næse for efterforskningsarbejde.

I anledningen af et storstilet forskningsprojekt sidder Sofie Munk og arbejder i den private fertilitetsklinik MereLiv, da en cylinderformet genstand i Kastrup Lufthavn sætter Danmark på den anden ende. Det viser sig dog, at den formodede bombe slet ikke er en bombe, men en beholder fyldt med frosne embryoer. Embryoer, der tilhører MereLivs kunder. I et desperat forsøg på at redde sin klinik beder MereLivs ejer, lægen Mogens Venneberg, Sofie Munk om hjælp. Men allerede inden dagen nærmest er omme, er Venneberg død, og Munk fyret for at have angivet en kollega til politiet.

52231191

I den anden ende af byen sidder justitsministerens særlige rådgiver Mik Karlsen og leder efter en mærkesag, der kan profilere hans minister positivt. Valget falder på brugen af udenlandske rugemødre, og uden at vide det er både Sofie Munk og Mik Karlsen i gang med at grave i samme betændte sag, der trækker tråde hele vejen fra Mumbai over Vestegenen og langt ind i Christiansborgs gemakker.

I ”Stjålne liv” har Helle Vincentz forladt sin kritik af olieindustrien til fordel for at kaste lys på en branche omgærdet af forbehold og tabuer. For ikke blot rejses der en indirekte diskussion af, under hvilke forhold og hvilken sikkerhed menneskeligt arvemateriale opbevares og behandles, der stilles også spørgsmål ved den gængse lovgivning og praksis, hvorunder danske par tilbydes hjælp til at blive gravide på, når drømmebarnet udebliver. Handlingen er henlagt i tredjeperson, og både Sofie Munk og Mik Karlsens motiver og idiosynkrasier stilles ligeligt til skue i de mange skift i synsvinkel. Et greb, der desuden er medvirkende til, at man først bliver bekendt med sagens rette sammenhæng, når alle forgreningerne i fortællingen begynder at samle sig til slut.