”Jeg havde aldrig mistet troen på, at det nok skulle ske,” sagde min far hver gang han fortalte historien. ”Det er derfor du hedder Faith. For den må man ikke miste; hvis man mister troen, er alt tabt.”
”Jeg troede det var håbet,” sagde jeg.
Min far smilede. ”Eller måske kærligheden,” sagde han.”
Mich Vraas romantrilogi om De Dansk Vestindiske Øer slutter med ”Faith” fra 2018. Den unge kvinde Faith Netlock er fotograf i hovedstaden på Sankt Thomas. Da øerne i 1917 overdrages til USA, er hun skeptisk, for hvad vil USA med øerne? Det bliver Faith klogere på, da amerikaneren Bear Johnson opsøger hende. Han vil fotograferes, og så ønsker han at købe Solitude – den nedlagte sukkerplantage i bjergene, som Faith til sin store overraskelse netop har arvet. Hun anede ikke, at hun var arving til noget. Men det viser sig i løbet af romanen, at meget i Faiths familiehistorie er blevet fortiet.
Bear er sendt til Vestindien af sin far, der vil trække rige amerikanere til øerne i deres ferie. Sådan siger han, men rygterne svirrer. Det siges, at amerikanerne vil bruge øerne som våben i den verdenskrig, der udspiller sig i Europa. De mange nyopkøbte ejendomme på øerne er vigtige brikker i den krigsførelse. Faith og Bear forelsker sig og taler ikke mere om Solitude, men så opsøger en ny kunde Faith. Han beder hende fotografere en ejendom uden for byen.
54471742
For sent indser Faith, at det er Solitude, at kunden har opgivet falsk navn, og at hun nu er lokket i en fælde af Bears far. Han tvinger hende til at underskrive en dårlig salgsaftale og kører hende derefter til en faldefærdig landsby, hvor han beordrer hende myrdet. Faith slipper væk i sidste øjeblik.
Parallelt med Faiths historie fortælles Carl Netlocks. Han er far til Faith, og historien om ham er også historien om, hvorfor Faith er blevet den, hun er.
”Haabet”, ”Peters kærlighed” og ”Faith” tematiserer bog for bog tro, håb og kærlighed – de teologiske dyder fra Kærlighedens Højsang i Det nye testamente. Trilogien skitserer, hvordan danskerne forsøgte at bygge et samfund op i Vestindien baseret på disse dyder. Troen er i fokus i ”Faith”. I breve og dagbogsnotater beskrives det, hvordan den ene guvernør efter den anden mister troen (og forstanden og embedet). Det beskrives, hvordan danskerne forgæves forsøger at kristne de sorte slaver i den tro, at det vil gøre dem mere samarbejdsvillige. Og endelig er ”Faith” fortællingen om, hvordan Danmark til sidst opgiver troen på kolonien i Caribien.