– så hellere en luder fra Caen

Citat
”– Den næste strand, mod øst, hedder Juno. Det var englændernes, sagde hun. – Hvad er så det der? Harpo pegede ud over vandet på betonklodserne. – Bølgebrydere. De havde havneanlæg med herover. Mulberries, hed de. De blev først bygget i ugerne efter D-dag. Hun udtalte det engelske ord næsten som »di-di«. Uden at holde pause fortsatte hun. – Hvem er Terri? Han forklarede hende om Terri. Med få ord. En pige jeg kendte. Og som jeg åbenbart endnu drømmer om, i hvert fald om natten. Voila!”

”- så hellere en luder fra Caen”, del 1, kapitel 15 (e-bog uden sideangivelse).

I 1985 udgav Mich Vraa romanen ” – så hellere en luder fra Caen”, hvor journalisten Harpo Kirk får mulighed for at låne en vens lejlighed i Bayeux. Han er kørt fast i sit journalistjob hjemme i Danmark og kan ikke glemme Terri, som har forladt ham. Harpo trænger til et sted, hvor han kan være i fred og skrive sin roman færdig. Da han ankommer til Bayeux, kender han kun ganske lidt til egnens dramatiske historie. Det var her ved den nordfranske kyst, at englænderne invaderede Frankrig d. 6. juni 1944 – den dato, der i historiebøgerne fik navnet D-dag.

Harpo indleder et forhold til Antoinette, som bor i ejendommen sammen med sin far. Han er tøvende. Ikke kun i forhold til Antoinette, men i det hele taget. Arbejdet med bogen står stille, og han bliver ved med at dvæle ved tabet af Terri.

52381045

En dag præsenteres Harpo for Antoinettes fars selvbiografiske romanmanus. Faderen, Bertolt, kom til Bayeux som tysk soldat under Anden Verdenskrig, og hans manus handler om dagene omkring D-dag. Lige før 6. juni 1944 deserterede han og flygtede til byen Caen. Han mødte Antoinettes mor Cathy under englændernes bombardement få dage senere. Bertolt og Cathy blev fængslet for vold mod en tysk soldat, der befamlede liget af Cathys veninde, der ikke nåede i sikkerhed for bomberne. Bertolts historie om dagene efter D-dag er også historien om Antoinette, hvis biologiske fader viser sig at være en tysk soldat, der voldtog Cathy i fængslet.

Jo mere Harpo læser, jo mindre desillusioneret bliver han. Jo mere han lærer om Antoinettes dramatiske forhistorie, jo mindre tænker han på Terri. Bertolts romanmanus bringer Harpo ud af hans skriveblokade og gør ham i stand til at elske Antoinette.

”– så hellere en luder fra Caen” blander Harpos nutidige personudviklingshistorie med en kærlighedshistorie fra Anden Verdenskrig. Historiske fakta blandes med fiktion, ligesom i Vraas senere roman ”Haabet”. Store dele af Bertolts D-dagsmanus er gengivet i kursiv i afsnit for sig. Dermed får Bertolt og Cathys historie status som en selvstændig fortælling i fortællingen.