Ditte Wiese Winther-Rasmussen er født i Silkeborg i 1978, men efter et par år flyttede familien til Ejby på Fyn. Hun voksede op i en familie, hvor litteratur og samfundsdebat fyldte meget. Moren var folkeskolelærer, mens faren arbejdede som murer. Den lille provinsby udgjorde en tryg ramme for Ditte Wiese Winther-Rasmussen som barn, men i ungdomsårene begyndte de trygge bånd at snære, og hun savnede udfordringer og større armbevægelser. Hendes forældre blev skilt, da hun var 11, og da hun var 15, flyttede hun med moren tilbage til fødebyen Silkeborg.
Ditte Wiese Winther-Rasmussen har skrevet både digte og noveller, siden hun var barn, og hun har altid vidst, at hun ville arbejde med ord. Hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring ved bl.a. Aalborg Universitet og DMJX og har arbejdet som kommunikationskonsulent hos Verdensarv Stevns. Hendes litterære karriere begyndte, da hun deltog med ”Provinspis” i forlaget Carlsens Young Adult-konkurrence Nye Stemmer i foråret 2016. Hendes bidrag vandt ikke, men Carlsen kontaktede hende efterfølgende og sagde, at de gerne ville udgive bogen.
Inspirationen til debutbogen fandt Ditte Wiese Winther-Rasmussen i sin barndomsby: ”Efter et par arbejdsdage i det jyske kørte min kollega og jeg gennem Ejby på Fyn. Jeg legede guide, mens vi sad i bilen. Pegede på børnehaven og skolen og cykelskuret, hvor min veninde og jeg røg i smug. Og mens vi kørte der, så dukkede idéen om en kantet pige i provinsen op. En pige, som ikke følte sig hjemme, og som drømte om, at der måtte være meget mere i livet end det her,” fortæller hun. (Eva Lucia – Reviews and literature: Forfatterinterview # 50 – Ditte Wiese. evaluciamusicandliterature.wordpress.com, 2017-05-26).
Hverken i skrivestil eller emnevalg er Ditte Wiese Winther-Rasmussen bange for det svære og det grimme. Så når hun skriver om eksempelvis stoffer og sex, lægger hun ikke fingre imellem: ”Det må være grimt. Rigtig grimt. Men det handler i virkeligheden ikke om, hvor grimt det kan blive eller må være. Det handler om, at det skal være ærligt. Læserne kan godt mærke, om man skjuler noget, uanset om det er upassende detaljer eller ens egen moralprædiken. Glem det og kom med det ærlige. For lige netop her tror jeg på, at man kan flytte noget,” siger hun. (Ditte Wiese: Mere langfinger end pegefinger - Hvor ondt må det gøre, når man skriver til unge? Camillawandahl.blogspot.dk, maj 2017).