Med ”Provinspis” og ”Og så drukner jeg …” skriver Ditte Wiese Winther-Rasmussen sig ind i en generation af danske Young Adult-forfattere, der råt og realistisk skildrer det moderne teenageliv og dets udfordringer. Det gør f.eks. Sarah Engell i ”21 måder at dø” (2014) og ”Valget” (2017) lige som Sanne Munk Jensen gør det i ”Nærmest hinanden” (2002) og ”Dig og mig ved daggry” (2013).
I den amerikanske del af genren finder man et slægtskab hos forfattere som Patrick Ness (”Vi andre bor her bare”, 2016 og ”Release”, 2017) og John Green (”En flænge i himlen”, 2012 og ”Gåden om Alaska”, 2014). De skriver om marginaliserede unge, der kæmper med psykiske lidelser som OCD og selvskade. Ditte Wiese Winther-Rasmussen oplever, at der er sket et stort ryk i litteraturen, siden hun selv var ung: ”Der er ikke nogen berøringsangst. Nu kan vi læse åbent om selvmord, selvskade, psykiske lidelser, ulykker, handikap, seksuel orientering eller mangel på samme, misbrug af stoffer, sex eller mennesker. Det er jeg vild med. Det er med til at åbne for en forståelse af andre mennesker. Jeg tror ikke på, det skaber en forråelse,” skriver hun om samtidens ungdomslitteratur. (Ditte Wiese: Mere langfinger end pegefinger - Hvor ondt må det gøre, når man skriver til unge? Camillawandahl.blogspot.dk, maj 2017).