Romantikken fik sit gennembrud i Danmark med Adam Oehlenschläger. Der var nu fokus på fantasi og følelse, naturen, kunsten, nationalstaten, det historisk forankrede og længslen efter en idealverden i modsætning til oplysningstidens fremhævelse af fornuft, rationalitet og det kosmopolitiske individ.
Christian Winther tilhører den danske romantiks anden del og er blandt andet kendt for sin smukke naturlyrik. Poetiske skildringer af den sjællandske natur er et genkomment motiv i den lyriske del af forfatterskabet, ligesom erotikken er det. Allerede i sin debutdigtsamling findes naturbilleder fra Winthers Sjælland, skildringer af kærligheden og idylliske landsbybilleder. Digtenes jeg spejler også sine tanker og følelser i naturen, som det ofte ses inden for den romantiske digtning. Der er dog allerede i debutbogen også enkelte dissonanser, som peger frem mod senere værker af Christian Winther.
Som udgangspunktet står det nationalromantiske menneske i naturen stærkt hos Winther, ligesom en harmonisk verden, der forener det overlevede og det nutidige, gør det. Men i løbet af forfatterskabet kommer ironien og det dobbelttydige til at få en mere fremtrædende plads. Ironien ses blandt andet i Winthers kommentar til datidens oplevelse af Amerika, som landet der flyder i mælk og honning, i digtet ”Flugten til Amerika”. Et digt, som dog også er en fin skildring af oplevelser set fra et barneperspektiv. Det ironiske er også til stede i Winthers noveller, ligesom der også her er sprækker i det harmoniske, borgerlige familieliv.
”Hjortens Flugt” er blevet kaldt den danske romantiks sidste store hovedværk. Også dette værk indeholder en besyngelse af den sjællandske natur og desuden træk fra folkevisetraditionen, men er samtidig et digt om dæmoni, seksualitet og okkulte kræfter. Stilistisk er værket et langdigt eller versfortælling, et epos men også en romance. Værket er forankret i den sene romantik og er blevet tolket som et værk, der står på grænsen af det moderne. I den sidste del af romantikken opfattes verden ikke længere som hel og harmonisk, og naturen kan ikke længere forsone den fremmedhed, som mennesket oplever. Det kan derimod fænomener, der rækker ud over dagligdagens oplevelser som erotik, det mystiske, det dunkle og æstetiske oplevelser af usædvanlig karakter.
Inden for den anden del af romantikken, romantismen, kaldes alt dette ofte ”det interessante”. Samtidigt fremstilles individet som splittet mellem en borgerlig side og en fortrængt natteside. Det ses også hos Christian Winther, når hemmeligheder, erotisk lidenskab og i det hele taget de mere dunkle sider af menneskelivet gør det klart, at ting ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være.