Aktuelt værk: Blå koral: tys tys dollar

Citat
”Jeg tror alle har brug for et kram.

Med de priser.

Med den fremtid.

Det flimrer for mig når jeg tænker
på fremtiden

Flimrer det?

Det plejede ikke at flimre på den måde.

Næ, det gjorde det vil ikke. Men det er
Jo ikke noget nyt at vi skal dø.

Du skal ikke dø.”
”Blå koral: tys tys dollar”, s. 34.

Peter-Clement Woetmanns digtsamling ”Blå koral: tys tys dollar” blev opført på Teater Får302 i 2023, udkom samme år på forlaget Arena og blev nomineret til Montanas Litteraturpris. Digtsamlingen falder i tre dele: en monolog, en dialog og sange.

Monologen er kaldt ”Mørket” og er poetisk fødsel og erindringsglimt fra en mørk barndom. Digterjeget ligger ”på bunden af et hav./ Det er mørkt. … Havet ånder. Sådan føles det. Som om jeg ligger i et kæmpe åndedræt” (s. 7). Dérnede ligger et ”Liv?” (s. 8), til det fødes ”et sted i Hvidovre” (s. 9).

Derefter følger erindringsglimt, hvor digterjeget taler til et du: ”Kan du huske jeg klatrede i træerne i barndommens skove?” (s. 10), hvor digterjeget løber på en frossen sø i febervildelse og spørger: ”Kan du huske entrédøren af glas?/ At gemme sig i bøgehækken i parken for ikke at møde far?” (s. 11), og så nutiden, hvor digterjeget forestiller sig ”fremtiden, og det jeg ser, er et grufuldt mørkt hav” med krige ”om ressourcer” (s. 15) og ”Jeg hader dig for det./ Jeg hader samfundet fordi der er krig” (s. 16).

137189585

Efter monologen kommer dialogen, som passende er kaldt ”Der er et liv efter fødslen”, og hvor anledningen til samtalen mellem mor (nok monologens ”du” eller det ”dig”, digterjeget hader) og en datter (nok monologens digterjeg) er en vaskemaskine, som ingen af dem aner, hvordan man laver: ”Den virker ikke./ Nej./ Lortemaskine. Ingenting i den her by virker længere./ Det skal nok gå… Vi har jo hinanden./ Ja, mor, vi har hinanden. Og vores vaskemaskine virker ikke…. Kan du lave den?/ Mig? Ligner jeg en der kan fikse en vaskemaskine?” (s. 24). Derefter følger en dialog, hvor moren, som er terapeut, ikke hører efter, hvad datteren siger, og hvor samtalen om vaskemaskinen og en servicemand – en servicekvinde – bevæger sig fra morens forelskelse i den far, som svigtede dem, til samfundskriser og angst for at dø. Det gør den, til datteren går ud i regnen og beslutter sig for at forvandle sig.

Samlingen er en poetisk og absurd humoristisk spidning af samtidens ydre kriser og store tematikker. De møder ilandsproblemer, der opstår på grund af total mangel på viden om de ting, vi er afhængige af. Det er fortalt parallelt med almene tematikker som forholdet mellem mor-datter.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Blå koral: tys tys dollar"