Peter-Clement Woetmann

Peter-Clement Woetmann er født i 1985 i København. På sin hjemmeside ”peter-clement.net” beskriver han sig selv som far, digter, dramatiker, redaktør, urbanist und so weiter. Man kan hertil tilføje, at han er uddannet på Forfatterskolen i 2006, at han har en Bachelor of Science i Landskabsarkitektur og Bydesign fra 2012, og at han er en del af redaktionen på forlaget Kronstork, der blandt andet udgiver ny dansk poesi.

Woetmann debuterede selv som digter som 20-årig, året inden han blev færdig på Forfatterskolen. Det gjorde han med digtsamlingen ”Heldigvis er skoven blevet væk” (2005) på det nu hedengangne forlag Borgen. Med debutsamlingen, der er fyldt med stemninger, erindringsglimt, kærlighed og humor, slog han sprogligt overlegent tonen an i et forfatterskab, der allerede er omfattende. Det tæller digtsamlinger, teaterprojekter, ikke mindst fra hans tid som husdramatiker på Aarhus Teater (fra 2015 til 2018), og øvrige tekster, også i mere eksperimenterende genrer, former og formater.

Siden debuten er forfatterskabet i tiltagende grad begyndt at beskæftige sig med aktuelle samfundsdebatter. Sammen med dramatikerne Christian Lollike og Solveig Gade og i samarbejde med medvirkende har han for eksempel skrevet skuespillene ”I Føling – En krigsballet” (2014) om Afghanistan-krigen og ”Uropa – En asylballet” (2016) om flygtningesituationen. Han har selv skrevet om Afghanistan-krigen i skuespillet ”Til mine brødre” (2016), som sammen med skuespillene ”Den sidste bølge” (2017) om rumrejse og ”Lav sol” (2018) om kunstig intelligens udkom på forlaget Arena i 2019. Han har også skrevet om flygtningesituationen i digtsamlingen ”Bag bakkerne, kysten. En klagesang” (2017), der udkom på Forlaget Kronstork. Senest har han skrevet om klimakrise og -sorg i teaterstykket ”Blå koral: tys tys dollar”, der blev opført i 2023, samme år udgivet på forlaget Arena, og som blev nomineret til Montanaprisen.

En anmeldelse af Peter-Clement Woetmanns debutdigtsamling fremhæver hans Laudrupske ordfinter, og det billede er rammende for hele forfatterskabet. Woetmann skriver nemlig så ubesværet godt, at man får fornemmelsen af, at han, hver gang han får bolden, kan drible fra midtercirklen og score.

Peter-Clement Woetmanns digtsamling ”Blå koral: tys tys dollar” blev opført på Teater Får302 i 2023, udkom samme år på forlaget Arena og blev nomineret til Montanas Litteraturpris. Digtsamlingen falder i tre dele: en monolog, en dialog og sange.

Monologen er kaldt ”Mørket” og er poetisk fødsel og erindringsglimt fra en mørk barndom. Digterjeget ligger ”på bunden af et hav./ Det er mørkt. … Havet ånder. Sådan føles det. Som om jeg ligger i et kæmpe åndedræt” (s. 7). Dérnede ligger et ”Liv?” (s. 8), til det fødes ”et sted i Hvidovre” (s. 9).

Derefter følger erindringsglimt, hvor digterjeget taler til et du: ”Kan du huske jeg klatrede i træerne i barndommens skove?” (s. 10), hvor digterjeget løber på en frossen sø i febervildelse og spørger: ”Kan du huske entrédøren af glas?/ At gemme sig i bøgehækken i parken for ikke at møde far?” (s. 11), og så nutiden, hvor digterjeget forestiller sig ”fremtiden, og det jeg ser, er et grufuldt mørkt hav” med krige ”om ressourcer” (s. 15) og ”Jeg hader dig for det./ Jeg hader samfundet fordi der er krig” (s. 16).

137189585

Efter monologen kommer dialogen, som passende er kaldt ”Der er et liv efter fødslen”, og hvor anledningen til samtalen mellem mor (nok monologens ”du” eller det ”dig”, digterjeget hader) og en datter (nok monologens digterjeg) er en vaskemaskine, som ingen af dem aner, hvordan man laver: ”Den virker ikke./ Nej./ Lortemaskine. Ingenting i den her by virker længere./ Det skal nok gå… Vi har jo hinanden./ Ja, mor, vi har hinanden. Og vores vaskemaskine virker ikke…. Kan du lave den?/ Mig? Ligner jeg en der kan fikse en vaskemaskine?” (s. 24). Derefter følger en dialog, hvor moren, som er terapeut, ikke hører efter, hvad datteren siger, og hvor samtalen om vaskemaskinen og en servicemand – en servicekvinde – bevæger sig fra morens forelskelse i den far, som svigtede dem, til samfundskriser og angst for at dø. Det gør den, til datteren går ud i regnen og beslutter sig for at forvandle sig.

Samlingen er en poetisk og absurd humoristisk spidning af samtidens ydre kriser og store tematikker. De møder ilandsproblemer, der opstår på grund af total mangel på viden om de ting, vi er afhængige af. Det er fortalt parallelt med almene tematikker som forholdet mellem mor-datter.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Blå koral: tys tys dollar"