Peter-Clement Woetmann fortæller om ”Blå koral: tys tys dollar”, at det var ”meningen, det skulle være håbefuldt denne gang. Det blev det så ikke.” (Johann Sten Nielsen: For Peter-Clement Woetmann handler det om at finde et sprog for det ubærlige. Information, 2024-03-01).
Og siden digtdebuten ”Heldigvis er skoven blevet væk” er det da heller ikke det håbefulde, der har fyldt i forfatterskabet. Sådan er det nok, fordi vi lever i en verden, hvor ydre kriser og store tematikker står i kø, og hvor ikke mindst poesien, udover at være en hel masse mere, er blevet politisk. Den tendens er Woetmann en del af.
Han fortæller, at siden han i 2001 var 16 år, og 11. september skete, er alt blevet mere og mere sindssygt: ”Så bliver der bombet i Libyen, og man tænker, nu kan det ikke blive værre. Så er der covid, og man tænker, nu kan det ikke blive værre. Så går Rusland ind i Ukraine. Nu kan det ikke blive værre. Så er der den ubærlige Israel-Palæstina-konflikt … Den følelse tror jeg er vigtig, man siger højt. Jeg tror simpelthen, vi er mange, der har den følelse.” (Johann Sten Nielsen: For Peter-Clement Woetmann handler det om at finde et sprog for det ubærlige. Information, 2024-03-01).
Det gør han i og med sit forfatterskab; siger den følelse højt. I digte, skuespil og andre mere eksperimenterende genrer, former og formater har han skrevet om krigen i Afghanistan, flygtninge-, klimakrise og -sorg, om rumrejser og kunstig intelligens. Det har han, forklarer han, i et forsøg på ”at finde et sprog for det ubærlige. Fra ødelagte familierelationer og mennesker, der ikke kan nå hinanden, til global krig og klimakrise. Ikke som en relativisering af smerten, men som en måde at nærme sig den fra en anden vinkel. En måde at rumme den og sætte sig selv fri i skriveprocessen.” (Johann Sten Nielsen: For Peter-Clement Woetmann handler det om at finde et sprog for det ubærlige. Information, 2024-03-01).
Selvfølgelig er der ikke megen trøst og håb i det ubærlige, men i og med sprogets poesi opstår glimt af livets og verdens skønhed – og af en underspillet humor, som kan sætte én fri.