Et lille liv

Citat
”Hvorfor var venskab ikke lige så godt som parforhold? Hvorfor var det egentlig ikke bedre? Det var to mennesker, der holdt sammen, dag efter dag, knyttet til hinanden ikke af sex eller fysisk tiltrækning, penge, børn eller ejendom, men udelukkende af en fælles beslutning om at holde sammen, af en gensidig forpligtelse over for et forhold, der aldrig kunne kodificeres.”
”Et lille liv”, s. 252.

Hanya Yanagiharas ”A Little Life” fra 2015 (”Et lille liv”, 2016) begynder som en kollektivroman, hvor vi følger de fire venner JB, Willem, Malcolm og Jude, fra de er midt i tyverne til de er i begyndelsen af halvtredserne, mens de hver især, og sammen, forsøger at skabe sig en tilværelse i New York. Bogen begynder lige efter college, hvor JB kæmper med at skabe sig et navn som kunstner, Willem forsøger at blive skuespiller og som de fleste up and coming skuespillere arbejder som tjener, Malcolm læser arkitektur og bor hjemme hos sine velhavende forældre, og Jude læser jura. Fyrene hænger ud sammen med New Yorks kreative klasse – alle drømmer om at blive til noget, skabe sig et navn, og vi er med vennerne til fester og ferniseringer.

Med tiden er det Jude, der bliver bogens fokus – Jude, der bliver en blændende dygtig advokat, men som trods nærheden med vennerne og en dagligdag med samboen Willem aldrig fortæller særlig meget om sig selv. Ind imellem har han forfærdelige smerter, og de tre venner forsøger at hjælpe, men de opdager hurtigt, at Jude vil ikke have hjælp og ikke vil fortælle om, hvordan han har pådraget sig de smerter i benene, der plager ham mere og mere. I stedet skærer han i al hemmelighed i sig selv, gemmer arrene under lange ærmer og bukseben, men skærer ind imellem så dybt, at Willem må tage ham med til lægen Andy, der på en måde bliver Judes medsammensvorne i et livslangt forsøg på selvdestruktion.

52491797

”Et lille liv” handler om, hvordan man lever med smertelige og traumatiske erindringer. Efterhånden som bogen skrider frem, får vi brudstykker fra Judes barndom – de frygtelige år hos sadistiske munke, der gav ham navnet Jude St. Francis og som misbrugte ham seksuelt, den korte lykke hos en af munkene, der tager Jude med derfra og som senere viser sig også at misbruge ham, og Judes konstante følelse af at være uelsket og uønsket. På den måde handler romanen også om en måske især amerikansk besættelse af lykke, ved at kredse om et menneske, der på trods af alles gode intentioner, og de nære venner, der holder af ham, er så ødelagt af sine oplevelser, at han aldrig rigtig får det bedre.

Men det er også en roman om venskab. Om nogle liv, der ikke drejer sig om at finde den eneste ene og stifte familie, men i stedet blive ved at værne om venskaberne, være vidne til hinandens liv, til hinandens kampe og sorger og lejlighedsvise succeser.