Det geografiske omdrejningspunkt i Yasmina Khadras roman ”L’attentat” fra 2005 (”Attentatet”, 2006) er Tel Aviv i Israel. Her bor lægen Amine Jaafari, der er israelsk statsborger, men med arabisk familie. På hospitalet arbejder han side om side med sine jødiske kolleger, og privat er han gift med den smukke Sihem og lever et ubekymret, velstillet og beskyttet liv i et nydeligt jødisk kvarter.
Men en dag bliver alt vendt på hovedet; hans kone begår et selvmordsattentat på en restaurant, og Amine må tage selve sit livsgrundlag op til revision. Han føler sig i den grad bedraget og kan slet ikke forstå, at han ikke har set det komme, og han har brug for svar: Hvad fik hans elskede kone til at begå så radikal en handling? I sin søgen må han på rekognosceringstur til Betlehem og siden til Jenins underverden af radikale oprørsbevægelser. Undervejs bliver han adskillige gange truet på livet, da oprørerne mener, han er i lommen på den israelske sikkerhedstjeneste Sin Beth, men hver gang insisterer han blot på svar: hvad fik min kone til at ofre vores fælles liv og svigte mig.
26428378
Romanen er en psykologisk thriller med Amine som værkets bærende fortæller. Det er en rammefortælling, hvor såvel starten som slutningen er et attentat, mens selve romanen er en oprulning af, hvad der gik forud.
Værkets hovedmotiv er at undersøge, hvad der kan få helt almindelige, ofte velstillede og vellidte mennesker til at begå attentater. Blikket er det udenforstående og uforstående, men selvsagt også sårede blik fra den bedragede ægtemand Amine. Det giver forfatteren mulighed for at dykke helt ned i sølet, men også for at tage læseren med på omveje og ned ad små hemmelige gyder såvel i Amines indre som i oprørernes univers, for til sidst at kaste lys over de følelser, der kan nære attentatmændenes og -kvindernes bål: uendelige nedværdigelser, ydmygelser og umuligheden af at drømme, fordi alle drømme ender blindt i ghettoernes blindgyder. Amine må erkende, at der i Sihem ulmede et enormt had under den kønne overflade, og at hun havde følt afsky ved at leve et velstillet liv, mens hendes landsmænd led. Derfor måtte hun handle – og træffe den ultimative beslutning at ofre sig for palæstinensernes sag.