Som dag følger nat

Citat
”En mor er ikke bare en person eller et unikt væsen eller en epoke; en mor er et nærvær som hverken tidens tand eller hukommelsens blændværk kan udviske. Jeg er beviset; hver dag Gud giver os, og hver nat når jeg kravler ind under lagenerne, ved jeg, at hun er der, at hun har været ved min side gennem årene.”
”Som dag følger nat”, s. 344.

Foreløbig er ”Ce que le jour doit à la nuit” fra 2008 (”Som dag følger nat”, 2011) den eneste af Yasmina Khadras romaner oversat til dansk, som foregår i Algeriet. Romanen følger hovedpersonen Younes, fra han bliver født ind i en fattig landarbejderfamilie i 1930’erne og frem til 2008. Undervejs skifter Younes livsbane adskillige gange, ikke mindst da familiens armod sender ham i armene på den velstillede farbror og dennes franske kone. Her åbenbarer sig en ganske ny verden for Younes – en verden af overflod og muligheder, hvor han kan uddanne sig og aldrig behøver gå sulten i seng. Til gengæld mister han al kontakt med sine forældre og sin søster, og han kommer til at leve med et ben på hver side af den kløft, der gennemskærer landet – mellem rig og fattig, Nordafrika og Frankrig.

28889461

”Som dag følger nat” er en udviklingsromanen, der dels tematiserer Algeriets kamp for selvstændighed og alle de ofre, der forliser på kampens alter. Samtidig tematiserer den individets udvikling i et land, der forsøger at finde fodfæste. Den skildrer, hvordan fremmedhed kan tage bolig i et menneske, som dels mister kontakten til sin familie, og som vokser op i et velstillet fransk miljø, som mener, at den indfødte afrikaner er doven og skal styres med hård hånd – Younes undtagen selvfølgelig, da han er deres ven.

I øvrigt hedder Younes aldrig andet end Jonas hos sin ’nye’ familie og blandt sine franske venner. På den måde elimineres hans oprindelse, og han kan inkluderes i deres fællesskab, men samtidig afskæres han fra sin fulde identitet. På den vis beskæftiger romanen sig også med racisme, og hvordan den kan trække spor langt ind i både venskabs- og kærlighedsrelationer.

Samtidig er det en stor kærlighedshistorie. Både i form af kærligheden til hjemlandet, men mest af alt i form af Younes’ ungdomsforelskelse i Émilie, der kommer til at præge resten af hans liv. En forelskelse, der ganske vist er gengældt, men som Younes af komplicerede årsager ikke kan fuldbyrde. Først på kanten af Émilies grav bliver de forsonet i en rørende afslutning i Sydfrankrig, hvor Younes ligeledes bliver genforenet med sine fire barndomsvenner.