F. P. Jac

F.P. Jac blev født Flemming Palle Jacobsen i Hvidovre i 1955 i et arbejderhjem, hvor de eneste bøger i huset var Lademanns Leksikon, ”(…) og det måtte vi ikke bruge, for så kom der bare fedtpletter i.” (Carsten Andersen: F.P. Jac: Det kommer lige ned i pispotten til mig. Politiken, 2008-11-28.) Han startede i skole i slipstrømmen af ’den sorte skole’, hvor lærerne tugtede eleverne, og det tog det akademiske mod fra den følsomme dreng, der opgav at få en uddannelse efter mellemskolen – det, der svarer til 6.-9. klasse.

I stedet drømte han om at blive fodboldspiller eller rockmusiker, men da han ødelagde sine ben og ikke kunne finde ud af at spille guitar, begyndte han i stedet at oversætte yndlingsgruppen The Kinks’ tekster. Han sendte digte ind til bl.a. tidsskriftet Hvedekorn, der blev drevet af litteraturanmelder og Forfatterskole-grundlæggeren Poul Borum (1934-1996), men de blev i første omgang afvist. I 1976 skulle han aftjene sin værnepligt i Civilforsvaret på Bornholm, men under et døgn efter ankomst tog han i stedet flyet tilbage til København og dets lokkende natteliv. Det udløste en dom på 40 dages fængsel, som skulle afsones i nordjyske barakker i det åbne fængsel Kragskovhede, og det var her, digteren for alvor fandt sin originale stemme med selvopfundne ord og gennemgående vitalitet.

Samme år debuterede F.P. Jac på det lille undergrundsforlag Jorinde & Joringel med den 16-sider lange digtsamling ”Spontane kalender-blade”, som Poul Borum efterfølgende hypede i P1 i litteraturprogrammet Perspektivkassen. Senere overtog F.P. Jac selv Poul Borums rolle som lyrikanmelder ved Ekstra Bladet, og inden da blev han trykt i Hvedekorn, holdt populære oplæsninger rundt på de københavnske cafeer Cafe Sommersko og Cafe Victor som en del af det, der blev kaldt ”De vilde unge”; digterne Michael Strunge (1958-1986), Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) og Bo Green Jensen (f. 1955), og i 1980 udgav han hovedværket ”Misfat”.

Digteren, der i 1981 som en spøg proklamerede til en B.T.-journalist, at han ville drikke sig ihjel, inden han blev 30 år, endte med at leve, til han blev 53. De sidste over 20 år i den nordsjællandske by Allerød langt fra storbyens drukruter og med langt over 50 digtsamlinger, noveller, romaner og erindringer i bagagen. Omkring en måned før han døde, modtog F.P. Jac Det Danske Akademis Store Pris, der både betød hæder fra hans forfatterkollegaer samt 300.000 kr.

To år efter sin første udgivelse på Jorinde & Joringel udgav F.P. Jac som 22-årig ”Munden brænder på huden” (1978), og han opfattede samlingen som sin faktiske debut: ”– Min nye bog 'Munden brænder på huden' opfatter jeg som min egentlige debut (…) den er i en nuanceret ny stil som en decideret protest mod 70'erpoesien, det vil sige at den slet ikke er social. Bogen er anti alt hvad der har været før i hvert fald siden Sarvigs debut.” (Hans Holmberg: Borgen sætter ny rekord. Berlingske Tidende, efteråret 1978. Citeret fra bukdahl.blogspot.com). Omslaget er et billede af den berømte kunstner Bjørn Nørgaard (f. 1947), og F.P. Jacs digtsamling åbner med et politisk citat fra The Kinks’ klassiske rocksang ”20th Century Man”: ”– I was born in a welfare state / ruled by bureaucracy / controlled by civil servants / and people dressed in grey”.

Tonen i ”Munden brænder på huden” er roligere og mindre rablende end i flere af de senere samlinger, i særdeleshed ”Misfat”. Temaerne er eksistentialistiske, filosofisk-poetiske og drejer sig i høj grad om det samfund, vi lever i og vil leve i, og digtene rummer ikke den samme mængde af selvopfundne ord, som de senere samlinger gør. Flere steder optræder et ’vi’ som et forsøg på at definere en form for generationsopgør med samfundets stilstand, og andre steder er ’vi’et’ snarere betegnelsen for mødet mellem et jeg og et du – et møde præget af en forsigtig kærlighed. I digtet ”din lille revolution” skriver F.P. Jac eksempelvis: ”vi taler så enkelt sammen nu –/ uden at vi derfor bliver spinkle i/ vores samtaler gennem tilværelsen –/ for vi har aldrig gjort krav på den –/ bare prøvet at formulere den ud –/ i små taktfaste hyldester af mund der/ brænder på huden – ” (s. 32).

F.P. Jacs lyrik er i sine tidlige faser formfuldendt som Søren Ulrik Thomsens, men samtidig båret af et mere hverdagspræget ordforråd, der, ulig Thomsens, ikke er præget af mange metaforer og symboler. Snarere kan digtene forstås uden en gennemborende analyse, og de er i høj grad realistiske. Samtidig er et digt som ” – som det kan være virkelighed” stærkt politisk og kritiserer bl.a. ideen om fællesskabet.

Udgivelsen kom på forlaget Borgen, der samme efterår udgav både Michael Strunges og Henrik S. Holcks (f. 1961) debutbøger, og var få år efter med til at kickstarte en dansk lyrikbølge med talrige udgivelser, optrædener i tv og populære cafeoplæsninger.