Arne Berggren

Else Møller, 1999.
Main image
Berggren, Arne
Foto: Nordfoto / Niels Bjäland

Indledning

Norsk forfatter.
Arne Berggren er født i Norge i 1960. Han er vokset op i vestdelen af Oslo, et miljø, som han ofte refererer til i sine ungdomsbøger. Senest har Arne Berggren skrevet tre bøger om pubertetsdrengen Aldo Monrad. De er oversat til dansk. De to første er Dronningen og Fisk - rotter i våddragt. Med disse bøger har Arne Berggren lagt den mere alvorlige og desperate tone væk og helliget sig en mere rablende form for humor.

 

25482492

Blå bog

Født: 26. oktober 1960 i Oslo.

Uddannelse: Markedsøkonom. Musiker.

Debut: Frøken Brenner! : og andre historier om kjærlighet, død og råtne rampestreker. Oslo, Aschehoug, 1991.

Priser: Norges Kritikerprisen, 1992. Sonja Hagemanns Barne- og ungdomsbokpris,1996.

Seneste udgivelse: Bierne. Forum, 2004. (Biene, 2003). Oversat af Lisbeth Algreen.

Artikel type
boern

Baggrund

Arne Berggren er født i Norge i 1960. Han er vokset op i vestdelen af Oslo, et miljø, som han ofte refererer til i sine ungdomsbøger. Hans forældre var kunstnere, og gennem sine venner fik han indblik i de miljøer, han beskriver i sine ungdomsbøger. Han siger selv, at han blev accepteret hos sine rige venner, fordi han og hans forældre var tilpas eksotiske til, at deres manglende formue ikke betød noget.

Han startede et psykologistudium, men skiftede uddannelsesretning og endte med en uddannelse som markedsøkonom. Derudover er han pladeproducent og selv udøvende musiker i bandet Dronning Mauds Land, hvor han spiller trommer og synthesizer.

Han arbejder som tekstforfatter på et reklamebureau og er desuden en flittig bidragyder til forskellige aviser og tidsskrifter, hvor han skriver små betragtninger om stort og småt i tilværelsen, fx om frisørbesøg, indkøb af øl 5 minutter efter lukketid og andre store og små betragtninger over hverdagslivet.

Mange af disse causerier fra bladene og aviserne blev udgivet i bogform i 1995 under titlen Hva avholder nordmenn fra biavl? - og andre tekster om kjærlighet, døden og Seven Eleven. Denne bog er dog ikke oversat til dansk. Arne Berggren arbejder også ofte med tekster til film, radio og reklamer og er som sagt en flittig skribent i aviser og tidsskrifter.

Arne Berggren debuterede i 1991 med en novellesamling, Frøken Brenner! - og andre historier om kjærlighet, død og råtne rampestreker. Denne novellesamling for unge er ikke blevet oversat til dansk.

I 1992 udkom ungdomsbogen Stillemanden - historien om et drab, som blev solgt til en del andre lande bl.a. Danmark. Bogen indbragte Arne Berggren Kritiker-prisen i Norge. Allerede året efter kom der en ny ungdomsbog, nemlig Vanessa - eller om at overleve på Hankø, og den blev året efter efterfulgt af endnu en ungdomsbog, Den ømme morder og voksenbogen Instamatic.

Senest har Arne Berggren skrevet 3 bøger om pubertetsdrengen Aldo Monrad. De sidste to er oversat til dansk. Det er Dronningen og Fisk - rotter i våddragt .Med disse bøger har Arne Berggren lagt den mere alvorlige og desperate tone væk og helliget sig en mere rablende form for humor.

1996 modtog Arne Berggren endnu en litteraturpris. Han blev tildelt "Sonja Hagemanns Barne- og ungdomsbokpris" for romanen Dronningen. I begrundelsen for tildelingen hed det bl.a.: At Arne Berggren på suveræn vis beskriver en teenagers sind og tanker.

Ungdomsbøger med alvoren som grundtone - Stillemanden

Allerede Arne Berggrens debutbog vakte behørig opsigt i Norge ved sin udgivelse. Den fik anmelderne til at finde roserne frem. Dette gjaldt i endnu højere grad, da hans egentlige romandebut fandt sted i 1992 med ungdomsromanen Stillemanden - historien om et drab. Bogen udkom i Danmark i 1993. Stillemanden er en retrospektiv jeg-fortælling.

Gennem tilbageblik fortæller den nu ca. 18-årige jeg-person om den sommer for mere end 1000 dage siden, da det hele skete. Han fortæller om sit venskab med en lidt ældre og mere erfaren kammerat og om sin og kammeratens forelskelse i den samme pige. Jeg-personen forsøger i sit tilbageblik at finde svaret på, hvorledes det kunne gå til, at han dræbte både kammeraten og pigen.

Bogens opbygning er ganske genial, men på sin vis også krævende for den unge læser. De almindelige kapitler afbrydes af og til med korte afsnit skrevet i kursiv. Disse afsnit gengiver i et intenst sprog med filmiske træk selve drabshandlingen.

I den egentlige roman er også indflettet dele fra retssagen. Disse afsnit forsøger at give forklaringer på ugerningen, men læseren og drabsmanden får ikke noget endegyldigt svar på spørgsmålet: Hvorledes kan det ske, at en tilsyneladende normal ung mand pludselig går amok og dræber sin bedste ven og dennes kæreste?

Forfatteren lægger dog gennem sin fortælling flere spor ud som mulige forklaringer. Året før denne skæbnesvangre sommer er drengens far død. Moren bliver nødt til at sælge deres sommerbolig på den lille skærgårdsø, hvor alle barndommens somre er blevet tilbragt.

Desuden skal jeg-personen snart til at træffe valg om sin fremtid, når folkeskolen er slut, så alt i alt er hele hans tilværelse under opbrud. Det sikre grundlag er borte, han bliver indelukket, og hans tanker kredser meget om døden.

Jeg-personen forsøger under retssagen og i de ensomme stunder i sin celle at finde en forklaring på sine handlinger, en forklaring, han kan leve med. Han må dog erkende, at han ikke finder en sammenhæng mellem sig selv og sin handling.

Arne Berggren har udtalt i et interview på Bogmessen i Forum i 1995: "Inden jeg begyndte på Stillemanden læste jeg en masse baggrundsmateriale om unge drabsmænd. Fælles for dem var, at de ikke selv forstod, hvad der egentlig skete. Det kan bero på tilfældigheder, hvem der bliver myrdet. Men drenge har genetisk set mere voldsomhed i sig end piger. Man kan godt sige, at bogens morale, hvis der er nogen, er rettet til store drenge og unge mænd: Du er en drabsmaskine, og det skal du være klar over."

Ungdomsbøger med alvoren som grundtone - Vanessa

Arne Berggrens næste ungdomsbog Vanessa - eller om at overleve på Hankø, der kom på dansk i 1994, anslår ud over den alvorlige grundtone også muntre toner.

Også denne roman foregår i en sommerferie og på en skærgårdsø. Peter er blevet inviteret af en skolekammerat til at holde ferie i kammeratens sommerbolig på Hankø. Kammeraten, Alfred og hans familie tilhører den økonomisk velfunderede del af befolkningen, mens Peter og hans familie har en mere jævn tilværelse.

Allerede under turen til Hankø filosoferer Peter en del over tilværelsens forskelligt fordelte goder. I hvert fald kan han - og ikke uden humor - konstatere en verden til forskel i at køre henholdsvis ældre Opel og splinterny Jaguar.

Forskellene i de to miljøer bliver endnu større, da selskabet ankommer til familien Steenfeldts sommerbolig. Og Peter får hurtigt sans for disse forskelle. Han bliver klar over, at der kan ligge en verden til forskel og helt tydelige signaler i hvilke sokker, man fx har på til hvilke shorts.

Det er tydeligt for Peter, at familien Steenfeldt har helt andre værdier, end hans egen familie, men selv om dette fænomen ind i mellem kan få ham til at føle sig som en elefant i en glasbutik, har han også fornemmelse for, at penge ikke er alt. Han er ikke fuld af næsegrus beundring over Alfreds muligheder.

Peter forholder sig kritisk og analyserende til især Alfreds far, der opfører sig som en omvandrende og støjende reklame for sin egen pengesucces. Mødet med den rige, men ikke specielt lykkelige Vanessa får afgørende betydning for Peter. Igennem hende viser forfatteren noget om de mindre attraktive sider ved et rigt og privilegeret liv.

I en dialog mellem Peter og Vanessa tales der om lykke og ulykke. Vanessa giver udtryk for, at hun ikke er specielt lykkelig. Peter spørger: "Hvorfor ikke", og svaret lyder: "Fordi jeg kommer fra en familie, hvor alle har gjort alting før mig. Lige meget hvad jeg bestemmer mig til at gøre med mit liv, så er der nogen, der har gjort lige dét meget bedre før. Familien er så helvedes vellykket. Du kan ikke sætte en plet på dem."

Peters ferie hos Alfred og hans familie får dog en brat ende. Til Alfreds fødselsdagsselskab, hvor det meste af Hankøs ungdom er inviteret, laver Peter skandale. Han får for meget at drikke, og hopper i poolen med Alfreds nye Rolexur - en gave fra Alfreds far. Peter synes i sin kæmpebrandert at uret er et symbol på hele det forløjede liv på Hankø blandt de rige.

Han går amok, dels i fuldskab, dels i en form for solidaritet med Alfred, som han ser som et offer for den brovtende og despotiske far. Kort efter raserer kliken stort set hele øen under en fest, der går over gevind. Peter må forlade øen i utide. "Pøbel finder vi os ikke i", siger Alfreds far.

Romanen ender meget åbent, hvad angår Peter og Vanessa. Han opsøger efter sommeren hendes bopæl i Oslo kun for at finde ud af, at hun er på en eller anden fin skole i Schweiz.

Ungdomsbøger med alvoren som grundtone - Den ømme morder

Arne Berggrens tredje ungdomsroman Den ømme morder udkom i Norge i 1994 og året efter blev den oversat til dansk. I denne roman eksperimenterer Arne Berggren med krimigenren.

Bogens opbygning er ganske fascinerende. Den fortløbende handling har synsvinklen hos den 16-årige Maria, men handlingen afbrydes af enkelte kapitler med en jeg-fortæller, der er en kynisk iagttager. Disse kapitler er en art parallelhandling.

Maria er - om end vagt - klar over, at denne iagttager findes Hun føler sig overvåget, men kan ikke identificere den lydløse skygge. Denne komposition forstærker bogens uhygge, der intensiveres, efterhånden som handlingen skrider frem.

Læseren følger Marias dragning mod den noget ældre, Lenny, en fri fugl, der virker mere spændende end barndomskæresten, Pelle. Da resten af familien, forældrene og lillesøsteren, Trude, drager i sommerhus, bliver Maria hjemme.

Men uhyggen breder sig. Listende skygger i haven, indbrud og mystiske telefonopringninger får hende til at søge det trygge, nemlig Pelle. Sammen drager de til sommerhuset for at slutte sig til resten af Marias familie. Men uhyggen følger med.

Og mordene begås i et stadigt stigende tempo. Faren dør, og først mener den lokale betjent, at han har begået selvmord, men da det senere kommer frem, at Marias ekskæreste, Lenny er blevet myrdet flere dage i forvejen, aner den lokale betjent uråd. Hans søn går endnu engang over til Marias sommerhus og videre til udsigtspunktet, hvor Maria ofte kommer. Her finder han Marias mor og sammen med hende først liget af Pelle, dernæst liget af Maria.

Det sidste kapitel i bogen er lagt i munden på jeg-fortælleren - morderen - og giver indblik i en psykopats tankegang og de bevæggrunde, der førte til de mange mord. Det bliver mødet med et kvalmende sygt sind, der følger sin egen indre logik. Det er en frysende bog om sindets sorte dybder og sygelige besiddertrang. Morderen er besat af en følelse af gudsbenådet bestemmelse og føler sig i sin gode ret til at handle derefter.

En ny tone i forfatterskabet

I 1995 udgav Arne Berggren sin første bog om den unge Aldo Monrad, nemlig Kornetten - et rop om hjelp. Denne bog er dog ikke oversat til dansk. Det er derimod de næste to bøger om Aldo - Dronningen og Fisk - rotter i våddragt.

I Dronningen er Aldo 14 år. Hans pubertet er i fuldt flor, ikke mindst i den næste bog Fisk - rotter i våddragt. Egentlig er han ensom, men besat af ét desperat ønske - at få sin seksuelle debut.

Hans tanker kredser uafladeligt om dette, men det forhindrer ham ikke i at have en kommentar til alt, forældrene inklusive - meget humoristisk og i et sprogligt højt gear. Aldo er fuld af tanker, og han sætter mange, mange ord på disse tanker. Resultatet er underholdende og yderst morsomt.

Dronningen foregår i sommerferien som så mange af Arne Berggrens andre bøger. Aldo Monrad ser sin pæne revisorfar blive forvandlet til en galning hen over sommeren. Faderens forvandling skyldes en myrehærs invasion i det lejede sommerhus med forkøbsret.

Myrekrigen bryder dog første ud for alvor, da familien har benyttet sig af forkøbsretten. Krigen mod myrerne går op i tempo, da onkel Affe ankommer til sommerhuset med sin sidste erobring, Irmelin.

Bogen er episodisk opbygget og slutter med nogenlunde harmoni i den lille familie. Aldo skal være storebror, og familien vinder en kneben sejr over myrerne, da Aldo sammen med onkel Affe flytter myredronningen og hendes æg over til den ubehagelige nabo.

Moralen i den muntre historie, der mest består af Aldos løbende kommentarer på sidelinien i dette galehus, serveres af onkel Affe: "Gør alt det, du vil. Lad være med at tænke. Føl efter, om det er rigtigt, og så gør det." (Side 113).

15 år og to måneder. Aldo er tilbage på banen i Fisk - rotter i våddragt. Aldo er stadig ensom. Han er en iagttager og kommentator, og han længes efter kærlighed - men allermest efter sex. Han er mere end grydeklar, mener han.

Aldos fortravlede, stressede revisorfar aner måske Aldos problemer og mener, at kuren må være en rigtig mandetur - en fisketur til de svenske elve med fluestang. Aldos far forbereder fisketuren med omhu til Aldos store fortrydelse og naboernes udelte begejstring. Man øver kast med stang i soppebassinet iført fuldt udstyr - vaders. Også denne ferie har onkel Affe som deltager.

Aldos holdning til en fisketur med fuldt udstyr i en svensk elv udtrykkes igennem lange tankeudgydelser, men kan siges så kort som titlen: Fisk - rotter i våddragt.

Temaer og motiver i forfatterskabet

Et gennemgående tema i mange af Arne Berggrens bøger er tabet af uskyld i overgangen mellem barndommen og det voksne liv.

Denne problematik bliver yderligere sat i relief af, at forfatteren lader mange af sine bøger foregå i det vakuum, som en sommerferie kan være, og desuden lader sine personer optræde i ferieomgivelser langt fra dagligdagens faste regler og normer. Når dagligdagens faste krav er sat ud af spil, er der lettere spillerum for det uforudsigelige.

I de tre første ungdomsbøger er personerne unge fra middelklassen - unge som tilsyneladende ikke burde have de store tilpasningsproblemer i overgangen mellem barndom og ungdom, men alligevel viser det sig, at de har svært ved at håndtere friheden, hvilket bliver yderligere understreget af sommerens uanede muligheder.

De unge er "grænseløse", og de voksne omkring dem virker underligt fraværende. Det gælder i høj grad jeg-personens mor i Stillemanden. Hun har rigeligt i sin egen sorg over mandens død, og det efterlader drengen i et følelsesmæssigt tomrum.

I Vanessa - eller om at overleve på Hankø er Peter uden sit sædvanlige sociale netværk. I samme øjeblik han forlader øen sammen med sine forældre, er orden og regler så nogenlunde genoprettet. I Den ømme morder får forvandlingen fra barn til voksen fatale konsekvenser for Maria.

Arne Berggren skriver direkte ud af de unges liv og tid. Han skriver om den blinde vold, der endda kan ende i drab, om de unges fester, der oftest ender i vild druk og voldsom hærværk. Arne Berggren har ingen løftede pegefingre fremme, når han fortæller om de unges vilde orgier. Det er bare noget, der sker. Det ene tager ligesom det andet. De unge mangler tilsyneladende fornemmelse for regler og normer - er uden mål og med.

Arne Berggren har engang udtalt, at når han ser tilbage på sin egen ungdomstid er det forbavsende, at så meget gik godt. Tydeligt er det, at der - især hos drengene - slippes voldsomme kræfter løs, når unge er i flok.

Med de sidste to ungdomsbøger, Dronningen og Fisk - rotter i våddragt har han flyttet fokus fra det vilde, desperate ungdomsliv over til en ung, ensom drengs fantasier om kærlighed og især sex.

Sprogligt gehør

Et gennemgående træk ved Arne Berggrens sprog er det overbevisende unge præg. Han må have luret de unge af. Han har lyttet til dem på cafeer og på spillesteder. Desuden har han ladet unge læse sine manuskripter for at få deres kommentarer på udtryk og vendinger.

Han siger, at de unges kommentarer har lært ham meget. Hans omgang med unge mennesker har lært ham, at antydningens kunst er bedre end at lave beskrivelser side op og side ned.

Det er nok derfor, at mange af hans bøger virker filmiske. Hans bøger kunne meget vel være filmmanuskripter. Han har da også fået henvendelser fra filmfolk, som har vist interesse for at lave Vanessa- eller om at overleve på Hankø til film. Det finder han interessant.

Mange danske anmeldere sammenligner Arne Berggrens sproglige jargon i Aldo-bøgerne med Bjarne Reuters stil. Sikkert er det, at Arne Berggren er meget bevidst om det sproglige. Der skal være musik i sproget, siger han. Han læser ofte sine tekster højt, for netop at lytte efter musikken, lytte efter om der er falske toner.

Bibliografi

Bibliografi

Berggren, Arne
Stillemanden - historien om et drab. 1993 (no 1992)
Berggren, Arne
Vanessa - eller om at overleve på Hankø. 1994 (no 1993)
Berggren, Arne
Den ømme morder. 1995 (no 1994)
Berggren, Arne
Dronningen. 1997 (no 1996) 1. del af serie
Berggren, Arne
Fisk - rotter i våddragt. 1998 (no 1997) 2. del af serie
Berggren, Arne
Ronnie. 2001 (no 1999)
Berggren, Arne
Meningen med livet. 2001 (no 1999) 3. del af serie
Berggren, Arne
Mindst. 2004 (no 2002)
Berggren, Arne:
Bierne. 2004 (no 2003)

Læs mere om Arne Berggren:

Møller, Else:
Arne Berggren. 1999 (99.4 Berggren, Arne)
Berggren, Arne: Advent. Tiden Norsk, 2004. Roman.
Berggren, Arne: Torsketryne.N. W. Damm & Søn, 2004.
Berggren, Arne: Hvor er vinter? : et lite eventyr om å vente. Oslo, Aschehoug, 2010.
Berggren, Arne: Ute av tiden. Oslo, Kagge, 2011.

Om Arne Berggren

Lille biografi om Arne Berggren på den norske del af netleksikaet Wikipedia

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Arne Berggren