Arne Berggren

Arne Berggren er født i Norge i 1960. Han er vokset op i vestdelen af Oslo, et miljø, som han ofte refererer til i sine ungdomsbøger. Hans forældre var kunstnere, og gennem sine venner fik han indblik i de miljøer, han beskriver i sine ungdomsbøger. Han siger selv, at han blev accepteret hos sine rige venner, fordi han og hans forældre var tilpas eksotiske til, at deres manglende formue ikke betød noget.

Han startede et psykologistudium, men skiftede uddannelsesretning og endte med en uddannelse som markedsøkonom. Derudover er han pladeproducent og selv udøvende musiker i bandet Dronning Mauds Land, hvor han spiller trommer og synthesizer.

Han arbejder som tekstforfatter på et reklamebureau og er desuden en flittig bidragyder til forskellige aviser og tidsskrifter, hvor han skriver små betragtninger om stort og småt i tilværelsen, fx om frisørbesøg, indkøb af øl 5 minutter efter lukketid og andre store og små betragtninger over hverdagslivet.

Mange af disse causerier fra bladene og aviserne blev udgivet i bogform i 1995 under titlen Hva avholder nordmenn fra biavl? - og andre tekster om kjærlighet, døden og Seven Eleven. Denne bog er dog ikke oversat til dansk. Arne Berggren arbejder også ofte med tekster til film, radio og reklamer og er som sagt en flittig skribent i aviser og tidsskrifter.

Arne Berggren debuterede i 1991 med en novellesamling, Frøken Brenner! - og andre historier om kjærlighet, død og råtne rampestreker. Denne novellesamling for unge er ikke blevet oversat til dansk.

I 1992 udkom ungdomsbogen Stillemanden - historien om et drab, som blev solgt til en del andre lande bl.a. Danmark. Bogen indbragte Arne Berggren Kritiker-prisen i Norge. Allerede året efter kom der en ny ungdomsbog, nemlig Vanessa - eller om at overleve på Hankø, og den blev året efter efterfulgt af endnu en ungdomsbog, Den ømme morder og voksenbogen Instamatic.

Senest har Arne Berggren skrevet 3 bøger om pubertetsdrengen Aldo Monrad. De sidste to er oversat til dansk. Det er Dronningen og Fisk - rotter i våddragt .Med disse bøger har Arne Berggren lagt den mere alvorlige og desperate tone væk og helliget sig en mere rablende form for humor.

1996 modtog Arne Berggren endnu en litteraturpris. Han blev tildelt "Sonja Hagemanns Barne- og ungdomsbokpris" for romanen Dronningen. I begrundelsen for tildelingen hed det bl.a.: At Arne Berggren på suveræn vis beskriver en teenagers sind og tanker.

Allerede Arne Berggrens debutbog vakte behørig opsigt i Norge ved sin udgivelse. Den fik anmelderne til at finde roserne frem. Dette gjaldt i endnu højere grad, da hans egentlige romandebut fandt sted i 1992 med ungdomsromanen Stillemanden - historien om et drab. Bogen udkom i Danmark i 1993. Stillemanden er en retrospektiv jeg-fortælling.

Gennem tilbageblik fortæller den nu ca. 18-årige jeg-person om den sommer for mere end 1000 dage siden, da det hele skete. Han fortæller om sit venskab med en lidt ældre og mere erfaren kammerat og om sin og kammeratens forelskelse i den samme pige. Jeg-personen forsøger i sit tilbageblik at finde svaret på, hvorledes det kunne gå til, at han dræbte både kammeraten og pigen.

Bogens opbygning er ganske genial, men på sin vis også krævende for den unge læser. De almindelige kapitler afbrydes af og til med korte afsnit skrevet i kursiv. Disse afsnit gengiver i et intenst sprog med filmiske træk selve drabshandlingen.

I den egentlige roman er også indflettet dele fra retssagen. Disse afsnit forsøger at give forklaringer på ugerningen, men læseren og drabsmanden får ikke noget endegyldigt svar på spørgsmålet: Hvorledes kan det ske, at en tilsyneladende normal ung mand pludselig går amok og dræber sin bedste ven og dennes kæreste?

Forfatteren lægger dog gennem sin fortælling flere spor ud som mulige forklaringer. Året før denne skæbnesvangre sommer er drengens far død. Moren bliver nødt til at sælge deres sommerbolig på den lille skærgårdsø, hvor alle barndommens somre er blevet tilbragt.

Desuden skal jeg-personen snart til at træffe valg om sin fremtid, når folkeskolen er slut, så alt i alt er hele hans tilværelse under opbrud. Det sikre grundlag er borte, han bliver indelukket, og hans tanker kredser meget om døden.

Jeg-personen forsøger under retssagen og i de ensomme stunder i sin celle at finde en forklaring på sine handlinger, en forklaring, han kan leve med. Han må dog erkende, at han ikke finder en sammenhæng mellem sig selv og sin handling.

Arne Berggren har udtalt i et interview på Bogmessen i Forum i 1995: "Inden jeg begyndte på Stillemanden læste jeg en masse baggrundsmateriale om unge drabsmænd. Fælles for dem var, at de ikke selv forstod, hvad der egentlig skete. Det kan bero på tilfældigheder, hvem der bliver myrdet. Men drenge har genetisk set mere voldsomhed i sig end piger. Man kan godt sige, at bogens morale, hvis der er nogen, er rettet til store drenge og unge mænd: Du er en drabsmaskine, og det skal du være klar over."