Bo R. Holmberg

redaktør Mathias F. Clasen. 2004.
Main image
Holmberg, Bo R.
Foto: Jack Mikrut. 1998 / POLFOTO

Indledning

Den svenske forfatter Bo R. Holmberg har skrevet knap 30 bøger, hvoraf en tredjedel er oversat til dansk. Forfatteren skriver primært for børn og unge, men har også lavet voksenbøger (som dog endnu ikke er blevet oversat til dansk).

De af Bo R. Holmbergs bøger, som er oversat til dansk, kan inddeles i to grupper: de historiske romaner og samtidsromanerne. Fælles er dog realismen og fokus på visse temaer, som går igennem forfatterskabet.

 

28806183

Blå bog

Født: 5. februar 1945 i Sverige. Bor i Örnsköldsvik i Sverige.

Uddannelse: Universitetsuddannelse i litteraturvidenskab, nordiske sprog og engelsk (fil.mag.).

Debut: Rymlingen (ungdomsroman, 1982).

Litteraturpriser: Astrid Lindgren-prisen 1998; Flintyxan 2002; Kulla-Gulla-prisen 2003.

Seneste udgivelse: Alice hver anden uge. Forum, 2011. (Alice varannan vecka, 2010). Oversat af Henriette Rostrup.

Inspiration: Bernard Malamud, Sven Delblanc og Ed McBain.
 

Artikel type
boern

Baggrund

25578864

Den svenske forfatter Bo R. Holmberg har skrevet knap 30 bøger, hvoraf en tredjedel er oversat til dansk. Forfatteren skriver primært for børn og unge, men har også lavet voksenbøger (som dog endnu ikke er blevet oversat til dansk).

De af Bo R. Holmbergs bøger, som er oversat til dansk, kan inddeles i to grupper: de historiske romaner og samtidsromanerne. Fælles er dog realismen og fokus på visse temaer, som går igennem forfatterskabet. Et af de mest fremtrædende temaer er forholdet mellem børn og voksne/forældre, men også kærligheden, arbejdet, ansvaret og »skæbnen« spiller vigtige roller i historierne.

Forfatterens bøger er nådesløst realistiske. Han lægger ikke fingrene imellem, når han sætter sig for at skildre, hvor hårdt livet kan være. Især ikke i de historiske romaner. Men uansat hvor grumme historierne kan være, bæres hovedpersonerne som regel fremad af drømme om fremtiden og et ukueligt håb, og Bo Holmberg er også ferm til at vise, hvor vidunderligt livet kan være.

Biografi

Bo Roland Holmberg er født og opvokset i Sverige, hvor hans historier også altid foregår. Han er gift og har tre børn, og har i mange år arbejdet som lærer. Det meste af hans tid går med at skrive og læse, men han holder også af at se film, og om sommeren forsøger han at komme ud og løbe.

Nogle af Bo Holmbergs yndlingsforfattere er Bernard Malamud, Sven Delblanc og Ed McBain, og blandt hans yndlingsbøger er Bernard Malamuds The Assistant , Sven Delblancs Åminne , Ruth Rendells A Judgment in Stone og Håkan Nessers Skuggorna och regnet.

Forfatteren debuterede i starten af firserne med ungdomsromanen Rymlingen, som ikke er oversat til dansk, og har siden da også skrevet digte og noveller. Som svar på, hvorfor han skriver, siger forfatteren: ”Mit forfatterskab udspringer af min interesse for læsning. Jeg opdagede bogen som barn. Men jeg skriver også fordi jeg føler, at jeg har noget på hjerte. Desuden har jeg svært ved at lade være.”

Bo R. Holmberg skriver som regel om samfundets små og udstødte, og det skinner tydeligt igennem i bøgerne, at forfatteren føler solidaritet med de diskriminerede. Holmberg kommer selv fra små kår, og denne solidaritetsfølelse har han således haft med sig fra barndommen, siger han.

Om dét at være forfatter fortæller Bo Holmberg, at det bedste ”er når personerne begynder at leve, når papiret fyldes og man skriver i en slags eufori.” Og det værste, det er når ” papiret forbliver tomt og man er løbet tør for inspiration.” Der er dog ikke noget der tyder på, at forfatteren løber helt tør for inspiration lige foreløbig – heldigvis!

Ung i Ångermanland

Bo R. Holmbergs historier – både de historiske og de nutidige – foregår altid i Ångermanland, som er et naturskønt område i det midtøstlige Sverige, hvor forfatteren voksede op.

Således foregår også Bo Holmbergs første bog på dansk, Han sagde JA!, i Ångermanland. Bogen er en kort dagbogsagtig historie fortalt af den 12-årige skolepige Linda Linnea Lindström, som vi følger i et halvt års tid. Linda er en normal, svensk pige med normale, universelle problemer, drømme og tanker. Som titlen på romanen antyder, er Linda meget optaget af drenge, men dette med kærligheden er som bekendt ikke altid så ligetil.

Han sagde JA! efterfølges af en 2’er, Elsker han mig?, som foregår knap to år senere, og den tredje bog i serien, Jeg tror på troskab, følger Linda som 15-16-årig. Linda-historierne giver morsomme og spændende indblik i en ung piges liv; de er skildret realistisk og medrivende, og romanernes styrke er de præcise personkarakteristikker samt de skarpe observationer af hverdags- og ungdomslivet. Linda og hendes verden er beskrevet uden nedladende bedreviden, og faktisk glemmer man ofte, at historierne er fortalt af en midaldrende mand – og ikke en teenagepige.

Men Linda-bøgerne er heller ikke helt fri fantasi – romanerne er inspireret af Bo Holmbergs egen datter, Elin. Desuden har forfatteren arbejdet som skolelærer i 25 år, og denne erfaring har utvivlsomt hjulpet ham til at skrive de troværdige historier om en teenagepiges liv i og uden for skolen.

Bøgerne om Astrid er også »pigebøger«, dog for de lidt yngre. I Astrid og lyset er Astrid ca. 10 år. Hun bor sammen med sin far og sin halvstorebror, Martin, som er Astrids fars stedsøn. Astrids mor døde for fem år siden af lungekræft. Denne bog er et rørende portræt af Astrid og hendes liv og hverdag, om sorgen, som af og til bryder frem, og om hendes forelskelse i klassekammeraten Douglas. I 2’eren, Astrid og kærligheden, er det blevet forår, og der er amoriner i luften. Astrid har et (meget uskyldigt) forhold til Douglas, Astrids farbror har mødt en pige, som bliver gravid, Martin har fået en kæreste, og Astrids far møder en ny kvinde. Men dét er Astrid ikke helt vild med!

Når det værste sker

Hvis det værste skulle ske er titlen på en af Bo Holmbergs bedste bøger. Historien udspiller sig da det 19. århundrede bliver til det 20., og vi følger en familie, som består af en mor og seks børn. Faren døde kort forinden historiens begyndelse; han var skovhugger og blev knust under et træ. Og nu må resten af familien forsøge at fortsætte, men det kan være svært at få arbejde, og moren er alvorligt syg. Da hun dør, må de ældste børn forsørge sig selv og deres små søskende ...

Hvis det værste skulle ske handler om en families liv og overlevelse, om håb og ansvar – og om det frygtelige, som kan ske – og som sker. Gang på gang.

Men selvom fortællingen er både trist og hjerteskærende, er den også livsbekræftende og trøsterig; ikke mindst fordi romanens personer arbejder så hårdt for at opnå deres drømme og kæmpe mod skæbnen, selv når det hele ser mest dystert ud.

Denne stærke blanding af det mørke og det lyse findes i flere af Bo Holmbergs romaner, fx Tyvens datter , som handler om Kerstin på knap 15 år og hendes mor og små søskende. Kerstins mor, Anna Ersdatter, er dømt for tyveri og skal piskes offentligt. Kerstins far var soldat og er død, og den lille familie forsøger at overleve i en svensk landsby i midten af 1700-tallet. Således ser Anna sig nødt til at stjæle fra andre, hvis føden skal slå til – tilsyneladende, i hvert fald. For Annas hænder vil ikke forholde sig i ro, og det er ikke kun livsnødvendige fornødenheder, som hun stjæler. Kerstin påtager sig i høj grad ansvaret for at holde liv i familien, og det lykkes hende at få arbejde på en gård, så de kan klare endnu en vinter. Hendes mor bliver imidlertid atter dømt til offentlig piskning, og stemningen i landsbyen er i forvejen vendt mod familien; især er lensmanden Stenberg stærkt optaget af at få Anna ned med nakken. Dog sker det glædelige, at Kerstin møder en sød fyr, Erik, som bliver hendes kæreste. Det viser sig imidlertid, at Erik er lensmandens søn, og lensmanden er ikke begejstret for at sønnen omgås »tyvepak«. Anna dømmes igen for tyveri, og denne gang er straffen hængning. ...

Tyvens datter bygger på historiske hændelser og giver et fascinerende indblik i hvordan livet var i en svensk landsby for 250 år siden. Historien handler om at finde sig selv, om at klare sig gennem vanskeligheder og overleve trods særdeles hårde kår. Og så handler den om kærligheden, og om hvordan kærligheden kan give styrke til at overvinde de bitreste skuffelser og de mest uoverkommelige problemer.

Visdrengens bror er også en historisk roman. Vi er i Sverige i 1674, og heksejagten er på sit højeste. Drengen Olof møder sin storebror, Johan, efter at de to har været adskilt i to år. Dengang blev deres mor sat i tugthuset for tyveri. Nu er Johan blevet visdreng, og lever af at udpege hekse og troldkarle. Han ser »Fandens mærke«, stigma diaboli, i panden på troldfolk, som henrettes derfor. Johan opfordrer Olof til at blive visdreng, men Olof kan ikke se nogen mærker i folks pander. Han skuffer sin bror og stikker derfor af. Snart møder han barndomsveninden Lisbet, som også er på flugt, idet hun er blevet udpeget som heks. De to drager mod byen Härnösand, men farerne er mange – især for »hekse«, men snart også for visbørn og deres familier. For hvad nu, hvis visbørnenes »evne« i virkeligheden er falsk?

Den dystre og betagende roman er baseret på virkelige hændelser, nemlig hekseprocesserne i 1600-tallets Ångermanland i Nordsverige.

Natmandens søn foregår ligeledes i Ångermanland, dog i midten af 1800-tallet. Anders, en ung fyr hvis forældre døde af sygdom da han var seks år, tjener på en gård. Livet på gården er ekstremt hårdt og ydmygende, især fordi karlen Seibrandt misbruger Anders. En dag bliver det for meget, og under et overgreb slår Anders karlen ned med en sten. Anders ved ikke om Seibrandt er død, og han ser sig nødt til at flygte. Han møder en gruppe rejsende, som viser sig at være tatere, eller sigøjnere. Han bliver en del af gruppen og snart en del af familien, men de omflakkendes liv er hverken nemt eller ærbart, idet de udstødte tatere bl.a. ernærer sig ved hesteslagtning og kastration af heste; disse jobs er der ellers ingen, der vil tage sig af. Desuden stjæler gruppen mad og andet for at overleve.

Anders bliver dog hos gruppen i et års tid og bliver som en søn for natmanden Edvard – han kaldes natmand, fordi hans arbejde er ugleset og må udføres om natten. Men hvor hører Anders til, og ønsker han i det hele taget at være en del af taterfamilien og deres lyssky livsstil?

Natmandens søn handler om hovedpersonens hårde og ydmygende liv. Den handler også om at være udstødt og om at høre til eller ej, og så handler den om Anders’ forsøg på at ændre sin skæbne og forme sit liv, som han ønsker det. Men nemt er det ikke.

Lignende temaer findes i den korte historiske roman Røverbanden på bjerget , som handler om den unge Per og hans ludfattige familie. Pers søster har været forsvundet i to måneder, men vender nu hjem. Hun har været bortført af røverne på bjerget; en lille gruppe skruppelløse mænd, som terroriserer landsbyen og indkræver tiende og vejtold. Per beslutter at gøre noget ved sagen, så han opsøger røverne for at uskadeliggøre dem. Så kan hans familie måske få respekt blandt bønderne: de er tatere – lidt mørkere i huden – og derfor uden for fællesskabet. Men selvom røverne ikke er sådan at bide skeer med, lykkes det tilsyneladende Per at narre dem ...

Denne historie handler således også om at være udenfor, om fordomme og det hårde liv. Og om hvor svært det kan være at vinde respekt og accept, blot fordi man ser anderledes ud.

”Jeg skriver ofte om børn på samfundets bund, og de problemer, de kommer ud for. Som regel er det jo sådan, at de trods et vanskeligt udgangspunkt alligevel får det lidt bedre.” Således svarer forfatteren på spørgsmålet om, hvorfor der sker sådan nogle grusomme ting i mange af hans historier. ”Desuden interesserer jeg mig for forbrydelse og straf i fortiden. Hvordan man straffede mennesker siger en hel del om tiden. Derudover er det jo sådan, at en fortælling bør indeholde lidt dramatik.”

Gode, grumme historier

I Bo R. Holmbergs historier er der ikke lagt så meget vægt på plottet. Forfatteren lægger større vægt på at skildre personerne og deres liv realistisk, og man kan næsten ikke undgå at blive berørt af historierne. Holmberg har en fin evne til at beskrive personer, situationer, landskaber og så videre med ganske få ord – og alligevel er det næsten som at være der selv.

Realismen er vigtig for forfatteren, også genremæssigt – og selv i disse eventyrlige tider, hvor fantasy og andre fantastiske genrer er meget »in«: ”Jeg tror aldrig at jeg kommer til at skrive om drager og lignende. Det, jeg skriver, skal være realistisk funderet.”

Men at det er realistisk, betyder ikke at det er kedeligt! Bo Holmberg fortæller her, hvad en god bog er for ham, og denne beskrivelse kunne også passe på flere af hans egne bøger: ”En god bog er en bog som man læser med gispende åndedræt for at finde ud af, hvordan det kommer til at gå. Med det mener jeg ikke, at der bare skal være en spændende handling. Jeg skal også være blevet lidt klogere, når jeg har læst færdigt.”

Og det bliver man, når man har læst en Bo R. Holmberg-bog: lidt klogere.

Bibliografi

Holmberg, Bo R.:
Alice hver anden uge. Forum, 2011. (Alice varannan vecka, 2010). Oversat af Henriette Rostrup.
Holmberg, Bo R.:
Linnea og snemanden. 2006. (Org. Linnea och snömannen. 2006).
Holmberg, Bo R.:
Marthas mail. 2005. (Org. Magdas mejl. 2005).
Holmberg, Bo R.:
En dag med Johnny. 2002. (Org. En dag med Johnny. 2002).
Holmberg, Bo R.:
Hvis det værste skulle ske. 2000. (Org. Om det kommer till det värsta. 2000).
Holmberg, Bo R.:
Røverbanden på bjerget. 2000. (Org. Pojken och rövarna. 2000).
Holmberg, Bo R.:
Astrid og kærligheden. 2000. (Org. Agnes och kärleken. 1999).
Holmberg, Bo R.:
Visdrengens bror. 1999. (Org. Visgossens bror. 1998).
Holmberg, Bo R.:
Astrid og lyset. 1998. (Org. Agnes och ljuset. 1998).
Holmberg, Bo R.:
Natmandens søn. 1997. (Org. Nattmannens pojke. 1996).
Holmberg, Bo R.:
Jeg tror på troskab. 1996. (Org. Jag – vt åk 9. 1995).
Holmberg, Bo R.:
Tyvens datter. 1995. (Org. Tjuvens dotter. 1994).
Holmberg, Bo R.:
Elsker han mig? 1993. (Org. Älskar han mig? 1992).
Holmberg, Bo R.:
Han sagde JA!. 1992. (Org. Han sa Ja!. 1991).
Holmberg, Bo R.:
Marthas mail. Caræsem. 2005. (Magdas mejl). Oversat af Birgitte Thielst. Illustreret af Magnus Bard. Billedbog.

Om Bo R. Holmberg

Hasselbaum, Inger:
”Bo R. Holmberg”. I: Författare & illustratörer för barn och ungdom, bind 3, Bibliotekstjänst, 1998, s. 323-341.

Om forfatteren

Hjemmeside

Forfatterens officielle hjemmeside (på svensk), bl.a. med biografi, bibliografi, links og information om kommende værker.

Ssøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Bo R. Holmberg