Baggrund

Citat
“Han lå på en marmorplade i et koldt, halvmørkt rum. Han svøbte lagenet om sig for at få lidt varme, gled ned fra marmorpladen og gik hen til den nærmeste hvide plade, hvor der lå nogen. Forsigtigt trak han lagenet af. Det var en gammel vagabond, og han var stendød – Christopher pirkede ham lidt i hans kolde, skæggede ansigt for at være helt sikker. Så sagde han til sig selv, at han skulle være helt rolig, og det var en meget fornuftig ting at sige til sig selv, men det var alt for sent. Han var allerede grebet af sit livs værste panik”.
“Christopher Chants ni liv”, 1992.

Diana Wynne Jones' barndom var præget af, at familien flyttede mange gange. I 1939, da hun var fem år gammel, rykkede de fra London til bedsteforældrenes hus i Wales. Året efter rejste familien videre til det nordlige England, men tog tilbage til London i 1942. Det var under Anden Verdenskrig, og Diana Wynne Jones kan huske sirenerne og lyden af flyvere og bomber. Kun et år senere flyttede familien så til Essex. Her brugte forældrene al deres tid på at starte en kulturel sommerskole for unge mennesker, og de boede i et lille skur ved siden af hovedbygningen. De mange opbrud betød, at det var svært at skabe holdbare venskaber.

I barndomshjemmet var der ikke mange bøger, og forældrene gav sig ikke tid til at læse højt. I det hele taget blev børnene meget overladt til sig selv, og det var ofte op til Diana at tage sig af sine to mindre søskende. Derfor begyndte hun selv at finde på fortællinger med mystiske væsener, som hun kunne underholde søstrene med.

Senere har Diana Wynne Jones fortalt, at hun allerede som 7-årig bestemte sig for, at hun skulle være forfatter. Hendes mor syntes, hun var langsom til at lære at stave og mente ikke, der var mange penge i forfattererhvervet. Hun håbede, at datteren ville komme på bedre tanker.

Det så da også sådan ud i første omgang: I 1953 begyndte Diana Wynne Jones på universitet i Bristol, hvor hun mødte sin mand, som underviste i engelsk. De blev gift i 1956, da hun havde fået sin bachelorgrad. Men så begyndte hun at skrive teaterstykker, der blandt andet blev opført på London Arts Theatre. I løbet af de næste ti år fødte hun tre sønner og kæmpede videre med at få noget udgivet. Hun skrev et hav af bøger fra 1963 til 1973, der alle blev afvist på forlagene. Da Diana Wynne Jones skrev børnebogen “Wilkens´Tooth”, sagde hun til sig selv, at hvis også den fik afslag, ville hun opgive sine forfatterdrømme. Men den udkom i 1973 og så kunne hun hellige sig forfattergerningen hundrede procent.

Det egentlige gennembrud kom to år efter med “Dogsbody”, som modtog litteraturprisen Carnegie Commendation. Siden har hun udgivet over 40 bøger, der er oversat til mange forskellige sprog og modtaget et væld af fantasypriser – ofte lige for næsen af J.K. Rowling .

I 1995 blev Wynne Jones's “Howl's moving castle” omsat til tegnefilm af den japanske animator Hayao Miyazaki.