Fantastik er en betegnelse, der sædvanligvis dækker over tre genrer: fantasy, horror og science fiction.
Science fiction er en type videnskabelige eller videnskabs-inspirerede historier, som fx kan foregå i fremtiden eller omhandle teknologi, som (endnu?) ikke findes. Fortællinger om rumrejser, tidsmaskiner, aliens og lignende er således som regel science fiction.
Horror er den slags historier, som en forfatter skriver for at skræmme sine læsere. Det er gys og skræk. Uhyggelige fortællinger. Historier om overnaturlige monstre, uhyrer og lignende er således horror – ja, så længe det er skræmmende og overnaturligt, er det horror.
Fantasy er historier om andre verdener, utrolige væsener, magiske hændelser. Det er historier om hekse og troldmænd, magi og drager.
Fælles for de tre genrer er, at de klart adskiller sig fra den virkelige verden. I modsætning til realismen, som gerne vil lave virkelighedstro beskrivelser, går det i fantastikken ud på at skabe nye verdener, lege med vilde tankeeksperimenter og forestille sig det mærkeligste, utroligste og uhyggeligste. Man kan også sige, at fantastiske fortællinger foregår i ”mærkværdiggjorte universer” – dvs. universer, som forfatteren bevidst har skruet sammen på en måde, så de adskiller sig fra læserens univers.
Man kan ikke sige fantasy uden i næste sætning at sige C. S. Lewis – og man kan heller ikke sige C. S. Lewis uden at sige fantasy. Lewis er en af de mest populære og læste fantasyforfattere nogensinde, selvom han, sammenlignet med andre forfattere, ikke skrev ret mange fantasybøger.
Fantasy er beslægtet med eventyret og myten, som også beretter om umulige, fantastiske verdener og hændelser, og man kan således med en vis ret kalde H.C. Andersen for en pioner inden for fantasygenren. Der er inden for fantasy mange undergenrer, men man kan overordnet skelne mellem high og low fantasy, hvor high fantasy udelukkende foregår i en anden verden – en ”otherworld” eller ”secondary world”, som det kaldes – altså en verden, som er fantastisk. Low fantasy, derimod, foregår enten kun i vores verden, som til gengæld indeholder magi eller er befolket af fantastiske væsener, eller både i vores og en anden verden.
Til denne sidste kategori, low fantasy, hører C. S. Lewis’ Narnia-bøger, idet personerne i historierne rejser fra vores verden til Narnia (og tilbage igen). (Men som det fremgår af Troldmandens nevø, er landet Narnia ikke den eneste ”otherworld” i Lewis’ univers!) Et eksempel på high fantasy kunne være J.R.R. Tolkiens fortællinger om Ringenes Herre, som udelukkende foregår i Tolkiens ”otherworld”, nemlig Midgård. J.K. Rowlings bøger om Harry Potter er derimod low fantasy, idet de foregår i den almindelige verden, som dog indeholder langt mere, end vi Mugglere normalt går og tror.
Fantasy er en enormt populær genre, ikke mindst på grund af Harry Potter-bøgerne og filmatiseringerne af Tolkiens fortællinger. I 2003 havde det britiske medieselskab BBC en kolossal seerafstemning, som skulle vise, hvilke bøger der var nationens top 100. Nu har englænderne en meget fin fantasy-tradition, og adskillige af verdens mest populære fantasyforfattere er engelske, men antallet af fantasybøger på listen var ikke desto mindre forbavsende stort. Førstepladsen gik til Ringenes Herre, Philip Pullmans populære fantasy-trilogi ( Det gyldne kompas, Skyggernes kniv og Ravkikkerten ) kom på tredjepladsen, J.K. Rowlings Harry Potter og Flammernes Pokal var på femtepladsen, og C. S. Lewis’ Løven, heksen og garderobeskabet kom på en niendeplads. (Resten af listen kan ses linksamlingen under Top 100)
Der er også mange gode danske fantasyforfattere, hvoraf de mest kendte nok er Dennis Jürgensen, Lene Kaaberbøl, Kenneth Bøgh Andersen, Josefine Ottesen, Knud Holten, Louis Jensen og Cecilie Eken. (I bibliografien og linksamlingen i dette portræt kan man finde henvisninger til hjemmesider og litteratur, som giver anbefalinger til gode fantasyforfattere og fantasybøger).