martin johs. møller
Foto: Morten Holtum / Gyldendal

Martin Johs. Møller

cand.mag. Anna Møller, iBureauet/Dagbladet Information, 2012.
Top image group
martin johs. møller
Foto: Morten Holtum / Gyldendal

Indledning

Grænserne mellem det, der leves og opleves og det, der fortælles, nedbrydes i stadig højere grad i litteraturen, så man må stille sig selv spørgsmålet: Hvordan differentierer man mellem tekst og litteratur, og i hvor høj grad bliver det i sidste ende det at fortælle, der bliver fokuspunkt for skriftens omdrejninger?

Martin Johs. Møller er en del af den generation af digtere og forfattere, der bruger dem selv i deres forfatterskab og kaster sig ud i at anvende tekst og litteratur på og i nye platforme og formater. Han har bl.a. huseret i og beskrevet den litterære blogosfære, medstiftet forlaget 28/6 og skrevet sin fars livshistorie i den biografiske roman ”Skuespilleren der forsvandt”.

28456441

Blå bog

Født: 19. oktober 1982 i Odense.

Uddannelse: Mag.art. i litteraturvidenskab

Debut: Skuespilleren der forsvandt. Gyldendal, 2010.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Skuespilleren der forsvandt. Gyldendal, 2010.

Inspiration: Philip Roth.

 

Artikel type
voksne

Baggrund


”En sen aften i september 1972 gik jeg ind på La Fontaine og blev forelsket ved første blik. Fem uger efter blev vi gift. Hun hed Birthe og havde tre børn med ni måneder og fem minutter mellem hver fra et tidligere ægteskab (…)”
”Skuespilleren der forsvandt”, s. 64.

Martin Johs. Møller er født i Odense i 1982 som søn af skuespilleren Troels Møller Pedersen. Udover at være forfatter er Martin Johs. Møller mag.art. i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet, nu bosat i København og litterær blogger på http://martinjm.blogspot.com. Her er det sidste blogindlæg dog fra slutningen af 2009. I 2008 startede Martin Johs. Møller skrivefællesskabet og forlaget 28/6 (http://forlaget286.blogspot.com) sammen med vennerne og kollegerne Sigurd Buch Kristensen og Rasmus Graff. Sammen skrev de den kollektive digtsamling ”De helvedes lambier ødelægger mine sandheder”, der udkom samme år, og som var en bearbejdet udgave af en blog skrevet under et ophold på Hald Hovedgaard. Hald Hovedgaard er et litterært mødested og kursuscenter, hvor forfattere og oversættere kan søge om og få refugium til at skrive.

Miljøet omkring Forfatterskolen, hvorfra både Rasmus Graff, Sigurd Buch Kristensen og den litterære blogger Peter-Clement Woetmann er uddannede, er således omdrejningspunkt for mange af de kollektive projekter, som Martin Johs. Møller har udarbejdet. I 2009 skrev Martin Johs. Møller sammen med forfatterskoleeleven Christian Bjoljahn således den dokumentariske, transkriptionsbaserede roman ”Flytning”, der er en uredigeret bog om bl.a. det omdiskuterede autenticitetsbegreb, om litteraturteori og om mulighederne for at transskribere de samtaler, der foregår mellem de to forfattere.

Debutromanen som eneforfatter, ”Skuespilleren der forsvandt” fra 2010, er et parallelportræt af forfatterens far og den okkulte mystiker G.I. Gurdjieff og er en historie om forskellen mellem liv og fortalt liv, hvor sønnen Martins noter blandes med fortællingen om en levemands op- og nedture.

Martin Johs. Møller har desuden bidraget til en række tidsskrifter og andet med poesi, prosa, anmeldelser, oversættelser m.m., deriblandt Hvedekorn og Apparatur i Danmark, Vinduet og Vagant i Norge og amerikanske Scantily Clad Press og Textsound.org. Hans konferensspeciale omhandlede den politiske forfatterskolelitteratur i 00erne, og han er tilknyttet FGK (ForfatterGrundKursus) i Esbjerg som en del af holdet af skiftende undervisere.

Skuespilleren der forsvandt

”Jeg kan huske, at min ven Baard Owe engang sagde, et sted på Amazonfloden fangede de fisk ved at spænde en snor mellem to kanoer. (…) På samme måde er det med os. Vi reagerer ikke på hvordan det virkelig er, vi reagerer på hvordan vi forestiller os det er.”
”Skuespilleren der forsvandt”, s. 218.

Martin Johs. Møllers biografiske ”Skuespilleren der forsvandt” fra 2010 er umiddelbart et portræt af Martin Johs. Møllers far, Troels Møller, via en serie monologer, hvorigennem den tidligere skuespiller skildrer sit liv gennem en række anekdoter. Hvor faren tidligere har indtalt andre menneskers historier, bruger han nu sin søn som loyalt talerør til at udrede sin egen historie.

Bogen handler imidlertid lige så meget om Troels Møller, som den handler om det at fortælle og om sandhedsbegrebet i tilbageskuende narrativer. Far Møller er stor i slaget, overdriver og forstår i den grad at bygge en fortælling op, så læseren og lytteren er underholdt fra første sætning. Den snigende deroute ligger og huserer nedenunder både den beretning, der udgår fra faren og dermed omhandler hans tidligere liv, og under den samling af anekdoter, som læseren med ”Skuespilleren der forsvandt” sidder med i hånden. Man engageres, man vil høre historien til ende, og man håber umådeligt på, at det ender godt det hele.

28456441

Og det er netop det, der synes som deroutens paradoks, når derouten ellers har så underholdende en fortæller som Troels Møller – at der, som Informations Kamilla Löfström skriver i sin omtale af ”Skuespilleren der forsvandt”: ”(…) er så meget liv i den selvdestruktives erfaringer og refleksioner.” (Kamilla Löfström: Guruen, skuespilleren, hans søn – men allermest skuespilleren. Information, 2010-12-09)

Romanens tre spor leder læseren mod stifteren af Den Fjerde Vej, den åndelige vejleder G.I. Gurdjieff, gennem adskillige samtaler mellem far og søn i en ældrebolig i Odense i 2009 og endelig de endegyldige og retrospektive punktummer, som Martins egne notater udgør. Notaterne tilbageviser nemlig adskillige detaljer i Troels Møllers fortælling og afslører en fabulerende og overdrivende fortæller med – i den grad – sans for narrative forløb, men også på sin vis uden respekt for de virkelige forløb. Og netop i den afsløring finder vi romanens anden tematik – det at fortælle. At man i erindringens form tilrettelægger begivenheder, så de passer ind i den overordnede fortælling og i det til tider fordrejede retrospektive lysindfald kan lære langt mere om en fortæller, end selve det fortalte giver udtryk for.

 

Genrer og tematikker

Bevægelsen mellem det dybt personlige og næsten ekshibitionistiske og det skrifttematiske er kendetegnende for Martin Johs. Møllers forfatterskab og bevægelser i det, der kaldes den litterære blogosfære. Selv skriver han: ”På den ene side er jeg dybt fascineret og tiltrukket af den klassiske store fortælling, men jeg synes også det er vigtigt at udfordre den litterære diskurs strukturelt.” (II, Oplæsningsrække på Lynfabrikken, s. 90.)

Netop det spændingsfelt går igen i forfatterskabet; den litterære diskurs udfordres gennem både kollektive projekter, formater og platforme, og samtidig bliver der plads til at skrive en biografisk roman om og med sin far. På trods af, at ”Skuespilleren der forsvandt” bærer genrebetegnelsen ’roman’, så er det – set i forhold til, hvor meget teater- og skuespilsverdenen fylder rent indholdsmæssigt – måske mere præcist at kalde ”Skuespilleren der forsvandt” for (hovedsageligt) en monolog. Rent fortælleteknisk anvender Martin Johs. Møller især to forskellige stemmer, der tilhører hhv. den fortæller, der har fået taletid – jeget Troels Møller – og Martin, der efterfølgende punkterer nogle af Troels Møllers anekdoter. Og så er der den dimension til historien, at den fortæller, der har organiseret samlingen af ord, erindringer og endda papirer, der udgør ”Skuespilleren der forsvandt”, synes identisk med sønnen i ”Skuespilleren der forsvandt”. Tonen holdes også distinkt adskilt af de to dominerende fortællere. Den springer fra de stykker, som Martin står som afsender i og de, hvor talen direkte strømmer fra levemandens eget gab. Fortællingens tredje spor om den åndelige vejleder G.I. Gurdjieff spænder sig op på Troels Møllers egen profetiske måde at berette på og på det næsten sekteriske miljø, han indlemmedes i og fascineredes af i løbet af sit liv.

Spørgsmålet om autenticitet er en tematik, der rumsterer som en undertone frem for en decideret nøgle. Arbejdet med den nære forfatterverden foregår på adskillige metaplaner, og mens navne på kendte mennesker kastes rundt i farens monologer fra teaterverden i ”Skuespilleren der forsvandt”, så sker det samme i mange af Martin Johs. Møllers tekster. Man forholder sig til sin omverden, bearbejder den skriftligt og spytter den ud med den akademiske verdens enzymer hængende ved som sprogligt savl. Alligevel efterlades læseren konstant med tekstens egen (uudtalte) spørgsmålsstillen ved begrebet det autentiske eller det sande. Er de anekdoter, som Troels Møller fortæller, sande og hvilken betydning har det egentlig for såvel historiens som livets betydning?

Den norske filosof Arne Næss (1912-2009) beskæftigede sig i høj grad med begrebet sandhed i sprogfilosofisk øjemed og med, hvordan vi rent empirisk erkender noget til at være sandt. På samme måder kan Martin Johs. Møller siges at undersøge det, man kan opfatte som sandheden om et – eller sit – liv gennem fremstillingen af taleren selv, og taleren er i debutromanens tilfælde Troels Møller. Dermed bliver sandhedens undersøgelse ændret fra ellers at være foregået i teoriens til den konkrete verdens.

 

Beslægtede forfatterskaber

Som både forfatter og udgiver, litteraturstudent, ivrig oplæser og berejst i den litterære blogosfære lægger Martin Johs. Møller sig som en del af en generation født i startfirserne, der bl.a. også tæller forlægger og digter Lars-Emil Woetmann. Woetmann startede i 2010 forlaget Kronstork sammen med Helle Eeg og sideløbende med at være oplæser i bl.a. digterkollektivet Koordinat, studerende på Dansk ved Københavns Universitet og ivrigt eksperimenterende med litteratur og tekst i blogformat. Sammen med broren Peter-Clement Woetmann udgav han i 2004 ”Brdr. Woetmann af Danmark”, der var resultatet af 24 timers fælles skrift – hver bror siddende ved sin computer to forskellige steder – og som var blevet startet på opfordring af undergrundsdigteren Sternberg. Det kollektive er dermed gennemsyrende og det at skabe tekst sammen en rød tråd – som den er i store dele af Martin Johs. Møllers forfatterskab.

Naturligvis kan en nær sammensmeltning med mange af de forfatterskaber, som er udsprunget af 00’ernes Forfatterskole-debutanter, synes lige for. I teksten ”I” fra Oplæsningsrække fra Lynfabrikken skriver Martin Johs. Møller sågar: ”Der er oplæsning i aften på Forfatterskolen. Jeg føler mig som en storebror for forfatterskoleeleverne. Det er ikke noget jeg er villig til at undskylde eller forklare.” (Oplæsningsrække fra Lynfabrikken, s. 89).

Som biografisk forfatter og med sin legen med det autentiske lægger Martin Johs. Møller sig op ad adskillige andre forfatterskaber, der kredser om det nære for ikke at sige personlige. Den humoristiske og til tider absurde tone og det, at det er en far, der portrætteres, kan lede tankerne hen på Jens Blendstrups ”Gud taler ud” fra 2004. Dog er scenariet og ikke mindst fortællersynspunktet helt anderledes i ”Skuespilleren der forsvandt”. Hvor Blendstrups fortæller kan overskue hele historien og tilrettelægger, så det er et bestemt billede af faren ’Gud’, der toner frem, så er den biografiske farfortælling lagt fuldstændig i hænderne på far selv. Troels fortæller Troels’ liv. På den vis er nærmere Per Højholts (1928-2004) forskellige monologiske og dagbogslignende optegnelser i f.eks. ”Gittes Monologer” og ”6512” mere oplagte sammenligninger.

 

Bibliografi

Romaner

Møller, Martin Johs.:
Skuespilleren der forsvandt. Gyldendal, 2010.

Andre udgivelser

Møller, Martin Johs., Sigurd Buch Kristensen og Rasmus Graff:
De helvedes lambier ødelægger mine sandheder. 28/6, 2008.
Møller, Martin Johs. og Christian Bjoljahn:
Flytning. 28/6, 2009.

Tekstruller

Møller, Martin Johs. og Sigurd Buch Kristensen:
Han har sit eget tog kørende. 28/6, 2009.

Bidrag til tidsskrifter, antologier, kataloger (uddrag)

Møller, Martin Johs. og Arni H Johannesson.:
Udveksling 1.1, Udveksling 1.2 og Udveksling 1.3 i: Det, vi sagde gælder. Poetklub Århus, 2007.
Møller, Martin Johs.:
I og II i: Oplæsningsrække på Lynfabrikken. Edition After Hand, 2009.
Møller, Martin Johs.:
De seneste notater i: NNV korridorer. Korridor, 2010.

Om forfatterskabet

Links

Informations Kamilla Löfström anbefaler en af de kedeligste bøger, hun nogensinde har læst, Martin Johs. Møller og Christian Bjoljahns ”Flytning”.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Martin Johs. Møller

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Martin Johs. Møllers yndlingshjemmesider. Information, 2008-06-10.
Kokholm, Mathias, Juhl Nielsen, Lasse m.fl. (redaktion):
Oplæsningsrække på Lynfabrikken. Edition After Hand, 2009.